Beskrivelse af drosselrørsangeren

En sumpsanger på 19-20 cm. Ligner en rørsanger, men er større. Lys underside og brunlig overside. De hvide øjenstriber er meget tydelige. Rørsangeren har en hvid stribe på tværs af halsen, der er mindre hos drosselrørsangeren. Dens gennemtrængende sang består af en række gentagne og grove 'karre-karre-kii'-lyde.

I Danmark er der mellem 1 og 10 ynglepar og mellem 10 og 100 trækkende fugle og samme antal sommergæster. De ses i tæt og kraftig rørskov i sumpede områder. De ses mere åbenlyst end rørsangeren og klatrer behændigt rundt i rørstænglerne.

Den lever mest af insekter. Men også edderkopper og snegle er på menuen.

Den overvintrer i det tropiske Vestafrika.