Beskrivelse af dværgfalken

En lille og kompakt bygget falk med korte, spidse vinger på 25-30 cm og et vingefang på 50-62 cm. Undersiden er lys over i det gule med mørke længdestriber. Hovedet er mørkt med hvidt omkring øjnene og en sort stribe gennem dette hvide. Issen er mørk. Det korte næb er gult med sort spids. Benene er gule. Hannen har blå overside, mens hunnen har brun overside.

I Danmark er der mellem 100 og 1000 trækkende og overvintrende gæster nordfra, hvor den yngler i fjeldegne i Norge og Sverige. Ses overalt i Danmark, især ses den i kystnære, åbne terræner.  Står aldrig stille i luften på svirrende vinger som tårnfalken. I stedet jager den lavt over jorden i en hurtig flugt, hvor den kan foretage bratte vendinger og kast til siden. Denne flugt afbrydes af korte stræk med glideflugt. Holder udkig efter bytte fra lave punkter i terrænet, såsom hegnspæle og sten. Den fanger småfugle i luften og på jorden. Herudover tager den også små gnavere og insekter.

Den overvintrer i det sydlige og vestlige Europa, herunder i Danmark i mindre antal.