Beskrivelse af dværgmågen

Den mindste måge. Måler 25-27 cm og har et vingefang på 75-80 cm og er slank. I yngledragten har den voksne fugl sort hoved, røde ben og næb. I vinterdragten er hovedet lysegråt til lyst. Ungfuglene har sort næb og sorte ben og et w på vingernes overflade, hvilket ses tydeligst i flugten. Fuglens krop er hvid med grå vinger og sort-hvid halespids. Dens flugt er terneagtig.

I Danmark yngler der kun mellem 1 og 10 par. Som trækkende fugl fra det østlige Europa er der mellem 800 og 1200 individer. Der ses flest i det østlige Danmark.

Den lever af småfisk og krebsdyr i vandoverfladen, som tages i dyk fra meget lille højde.

Den overvintrer langt til havs i Nordsøen eller det nordlige Atlanterhav.