Beskrivelse af flodsangeren

En sanger på 14.5 - 16 cm. Den har brun overside og lys underside med stribet bryst. Halens underside er brun- og hvidstribet. Den har en sort stribe gennem hvert øje og en hvid stribe over og under. Under det rød og sorte næb har den to hvide striber. Issen er med lyse striber. Benene er rødlige. Dens sang høres i skumringen og om natten og er en lang trille.

I Danmark er der mellem 10 og 30 sommer- og trækgæster. De fleste ses i maj og juni, når der er varme og østlige vinde, der forlænger trækket. De yngler i Østeuropa med det nordlige Tyskland som vestgrænsen.

De overvintrer i det tropiske Østafrika og ned til det nordlige Sydafrika.

Den holder mest til i tætte krat af birk, elle og pil ud mod bredden af søer og floder. Kan også ses i skovenes lysninger, hvor der er krat. Den lever for det meste skjult, selv under sangen. Dens rede er tæt ved jorden i tæt bevoksning. Den lever af insekter. Trods sin skjulte levevis kan man i heldige tilfælde stå tæt ved den.