Beskrivelse af den grå fluesnapper

En grålig fugl på 14.5 cm, der er mørk på oversiden og lys på undersiden, der har svage mørke længdestriber. Dens sang høres næsten aldrig og består af lave kaldetoner.

I Danmark er der mellem 10000 og 100000 ynglende par og i samme interval af trækfugle. Opholder sig i åbne løvskove, ældre villahaver, små lunde og parker.

Den sidder i en karakteristisk oprejst stilling og spejder efter insekter, som den kaster sig ud efter og vender derefter tilbage til sin post. Holder mest til i solbeskinnede pletter, hvor der er flest insekter.

Den overvintrer i tropisk og sydligt Afrika.