Beskrivelse af hættemågen

En måge på 34 til 37 cm. Vingefanget er næsten tre gange større. Den er hvid med grå vinger og ryg, sort hale med hvide aftegninger, brunt hoved i yngletiden (hvidt med lille plet om vinteren) og rødt næb.

Denne støjende fugl findes i Danmark i hundredtusinder året rundt og altså også i yngletiden. Yngler i flokke i søer, moser og kyster, især på små øer. Søger føde i byer, på marker, enge, søer, moser og kyster.

Tager regnorme på marker, insekter i luften, smådyr i vadeflader og brød, der var tiltænkt gråænder.