Beskrivelse af hærfuglen

En drosselstor fugl på 26-29 cm. Den er gulbrun med sorte vinger med hvide bånd. Halen er sort med et hvidt bånd og tynde hvide kantbånd. Den har lange, strittende issefjer med sorte spidser. Disse fjer kan lægges ned langs nakken og videre ned langs starten af ryggen. Det er de blandt andet altid under flugten. Issefjerene er rejst lodret op, når den er ophidset og ellers mange gange vandret. Dens næb er langt og sabelformet. Under den flaksende og sommerfuglelignende flugt er vingemønstret tydeligt.

I Danmark ses der mellem 15 og 30 af dem om året, i slutningen af 2014 og starten af 2015 i hvert fald 1 på det østlige Fyn, mest Nyborg. Mest sjælden er den som ynglende da der kun ses enkelte med års mellemrum. Den kommer til Danmark fra det mellemste og østlige Europa. De ses mest i maj, i varme, solrige og tørre perioder og mest i Sydøstdanmark.

Den færdes mest i åbne områder med enge, marker og levende hegn. Den løber behændigt omkring og piller insekter ud af blandt andet kokasser med sit næb. I træer bruger den også sit lange næb til insektjagt, hvor den undersøger revner.

De langt fleste overvintrer i tropisk Afrika.