Beskrivelse af havesangeren

En sanger på 14 cm, der er brunlig på oversiden og lys på undersiden. Den kendes bedst på sangen, der er en lang række af  pludrende og vellydende toner.

I Danmark er den en yngle- og trækfugl. Der er hundredtusinder af dem i landets løvskoves områder med tæt undervegetation, parker og gamle og tilgroede villahaver. De holder sig for det meste skjult i vegetationen.

De overvintrer i tropisk Vest- og Centralafrika. Kommer til Danmark fra midt april, især midt maj, hvor de kommer til ynglepladserne.