Beskrivelse af hulduen

En due, der ligner ringduen meget, men er mindre og mere lydløs. Den er 32-34 cm og mangler de hvide aftegninger på hals og vinger som ringduen har. Dens sang er 5-6 dobbeltlyde, Kuu-ku.. I træktiden ses den i flok med ringduen.

I Danmark er der 1000 til 10000 trækkende fugle over det meste af landet og 100-1000 ynglende par. Den yngler i hule træer, navnlig i ældre, parkagtige løvskove. Den ses mest i Østjylland og på øerne.

Den ruger i opsatte redekasser og sortspættehuller.

Den overvintrer i Vest- og Sydeuropa, i milde vintre også i Danmark.