Beskrivelse af den hvide stork

En stor hvid fugl med sort-hvide vinger på 100-115 cm. Den har et vingefang på 155-165 cm. Vingerne er 2/3 sorte med det sorte yderst og bagtil. Den har langt, rødt næb samt lange røde ben. Den flyver med halsen strakt og med tunge vingeslag. Benytter svæveflugt.

Som ynglefugl ses der mellem 1 og 10 par i Danmark, mest Jylland. Som trækkende gæst og som sommerbesøgende er der mellem 10 og 100 individer. Om vinteren kan de også observeres. Udenfor yngletiden ses de som strejfende fugle overalt i landet.

De benytter telefonpæle, hustage og anden menneskelig bebyggelse som redeplads. De søger føde på marker, på enge og i moser. Under fødesøgningen spankulerer den langsomt rundt for at finde mus, muldvarpe, frøer, regnorme og insekter.

Nogle trækker øst om Middelhavet i efteråret for at overvintre i Øst- og Sydafrika. Andre tager efterårstrækket over Gibraltar for at overvintre i Nordafrika.