Beskrivelse af kaffesejleren

En sejler på 15 cm. Ligner lille sejler, men er lidt større og mere sort. Den er sort bortset fra en tydelig hvid overgump, der ikke går ned på siderne (halens basis), smalle og hvide bagkanter på undersiden af vingerne samt hvid underside af hovedet. Halen er lang og kløftet, under flyvningen dog ofte sammenfoldet.

I Danmark er der mellem 0 og 1 fugle årligt, mest om efteråret, ellers i sidste del af foråret i varme perioder med vinden kommende sydvest fra. Normalt lever de i Sydspanien, det meste af Afrika, centrale Asien og Indien. Deres levevis svarer til mursejlerens.