Beskrivelse af kohejren

En hvid hejre på 47-52 cm. Den har lille hoved, korte ben og kort næb i forhold til andre hejrer. Om vinteren er dens ben kødfarvede og næbbet gult. I yngletiden er benene først sorte siden røde og næbbet rødt. Også i yngletiden får den rustbrune nuancer i toppen af hovedet og forskellige steder på kroppen. Udenfor yngletiden kan hannen kendes på længere og mere gule hagefjer end hunnen.

Der er i Danmark mellem 1 og 4 fugle årligt.

I Afrika og det sydlige Europa, hvor de er talrige, ses de i flokke, gerne på marker med køer. Her i landet ses de også sammen med køer, men også ved vand. De tager insekter, snegle og padder.