Beskrivelse af lapværlingen

En kraftigt bygget værling på størrelse med en spurv. Hannens yngledragt er meget sort og brun. Den har en hvid stribe gennem panden, nakken og langs brystet. Hovedet er sort, vingerne brune med hvide vingebånd, bugen er hvid med sort op mod vingerne og halen er sort. Den har rød nakke. Hunnen ligner rørspurvens hun, men har en lys stribe over issen. I vinterdragten ligner begge køn hinanden og minder også her om rørspurven. Den røde nakke hos hannen er der stadig, men i svagere farve. Også et kendetagn er de lyse vingebånd.

I Danmark er der 10-100 vintergæster og 100-1000 trækkende fugle fra nord. De ses gerne i små flokke, flest i Nord- og Vestjylland. De foretrækker stubmarker og strandfælleder.

Den opholder sig mest på jorden, hvor den på lærke-manér finder sin føde, der mest består af frø.

Overvintrer på de russiske stepper og i begrænset omfang i det vestlige Europa.