Beskrivelse af lomvien

En alkefugl af statur som tejsten. Den er 38-41 cm. Det er en kraftig fugl med korte vinger og benene siddende bagerst. Dens hoved og hals er mørkebrune, dog hvide forsider i vinterdragten, dens overside er grålig og undersiden lys med sorte striber. Har et par tynde, hvide vingebånd. Dens næb er sort, men kan virke lyst på afstand. Benene ligeledes sorte. Den flyver med hurtige og rappe vingeslag, som regel meget lavt over vandet.

I Danmark yngler den kun på Græsholmen ved Christiansø nordøst for Bornholm. Her er der mellem 2000 og 3000 par. I farvandene omkring Danmark er der hundredtusinder af dem i træktiden og om vinteren. Flest i Nordsøen. Nogle af disse kommer meget tæt på land, nemlig syge eller olieforurenede fugle. Raske fugle kommer kun til land for at yngle.

Udover at yngle i Østersøen , yngler de højt nordpå i store mængder på fuglefjelde.

Den dykker fremragende og under vandet bruger den vingerne til at svømme med. Den dykker efter småfisk indtil 30-40 meters dybde.

Danske ynglefugle overvintrer i Østersøen og de indre danske farvande.