Beskrivelse af misteldroslen

En meget stor drossel på 27 cm. Oversiden er grålig med lyst område lige før halen, vingerne har hvide bånd og undersiden er hvid med store, næsten runde sorte pletter. Næb og ben er gule, næbbet med sort spids. Dens sang er klangfuld, kort og lidt afvekslende.

I Danmark er der mellem 1000 og 10000 ynglende par, flest i det jyske samt mellem 10000 og 100000 trækkende fugle nordfra. I milde vintre kan man også træffe den, men kun mellem 100 og 1000 gange. Den ses navnlig i nåle- og blandskov. Ses også andre steder så som enge, marker, hegn og krat.

Den er sky, men ses mere og mere i byerne og parkerne. Om sommeren består dens føde af insekter, orme og andre smådyr. Om efteråret og vinteren tager den bær og frugter.

De fugle, der ikke er i Danmark om vinteren, overvintrer i det vestlige og sydlige Europa.