Beskrivelse af perleuglen

En lille ugle på 24-26 cm. Den har lyst ansigt, mørk ring herom, ringen kan være afbrudte sorte streger. I panden har den lyse pletter og udenfor den mørke ring er den lys. Øjnene er sorte og gule, næbbet er gult og benene hvide. Undersiden er lys med mørke længdestriber, specielt på brystet. Oversiden er brun med lyse pletter, der kan virke som striber. Ungerne er mere brune.

I Danmark er der kun mellem1 og 5 ynglepar, der benytter gamle sortspættehuller som redeplads. De yngler mest i det sønderjyske, meget få på Bornholm. Af trækkende og overvintrende gæster er der lidt flere, nemlig mellem 10 og 20. De holder mest til i nåleskov med åbent terræn nærved. Kan også ses i anden tæt bevoksning.

Den er udpræget nataktiv og hviler om dagen i den tætte bevoksning. Den tager små gnavere, især spidsmus. Kan også tage småfugle.

De fleste perleugler er standfugle, men nogle få kommer til Danmark fra Sverige i oktober til april.