Beskrivelse af den plettede rørvagtel

En lille og tætbygget vandhøne på 22-24 cm. I forhold til vandriksen har den mindre størrelse, næb og ben. Minder ellers meget om vandriksen. Har i modsætning til vandriksen pletter og striber i hovedet og på brystet. Striberne på siden går længere op mod brystet end hos vandriksen. Er ellers som vandriksen brun på oversiden og grå på undersiden. Ses meget sjældent, størst chance om efteråret under dens træk, da der her er blotlagte mudderflader på kanten af rørskove.

De opdages derfor mest på deres stemme. Denne er et karakteristisk, gjaldende, vedvarende og taktfast 'witt-witt-witt'. Den synger mest om natten.

I Danmark er der mellem 50 og 200. I vidt forskelligt antal år for år. De fleste ses i Jylland. De opholder sig i sumpvegetation i nærheden af søer og i moser.

De lever af insekter og andre smådyr samt af frø fra vandplanter.

De overvintrer i tropisk Afrika.