Beskrivelse af den rødryggede tornskade

En flerfarvet skade på 17 cm. Hannen er rødbrun på oversiden, har lyserød underside, sort-hvid-grå hale samt hvid og grå hals. Den grå nakke fortsætter som grå isse. Resten af hovedet er hvidt med en bred sort stribe gennem hvert øje. Næb og ben er sorte. Hunnen har samme udseende, blot uden den brede, sorte øjenstribe. Dens kald er et hæst, snerrende 'kæk'. Dens sang er en kvidrende strofe med efterligninger af mange andre fugles sange.

I Danmark er der mellem 1000 og 10000 fugle, både som ynglende og trækkende nordfra. Den er udbredt i hele landet, mest sydpå og østpå. Ses i markhegn, på overdrev med tjørne-og brombærkrat, i skovkanter og i skovenes lysninger.

Sidder tit stille på sin udkigspost på en hegnspæl eller i en busk på udkig efter bytte, som den kaster sig ud efter. Når den har fanget byttet, spidder den det eventuelt på en torn som senere fødeemne. Dens føde er store insekter, firben, frøer, mus og småfugle.

Trækker om efteråret mod sydøst, ned gennem det østlige Europa og over Middelhavet til vinterkvartererne i det østlige og sydlige Afrika.