Beskrivelse af rørspurven

En fugl på 15-16.5 cm. Hannen har sort hoved og strube, hvid hals, hvid stribe op mod næbbet, hvid underside med mørke striber, brun ryg og brun hale med sort spids. Hunnen har brunt hoved med hvid cirkelformet stribe fra næbbets overside til næbbets underside via nakken. Resten af hunnen ser ud som hos hannen, bare undersiden er mere grålig. Dens sang er kort og klangløs.

I Danmark er der mellem 10000 og 100000 trækkende fugle og i samme interval af ynglende par. Forekommer i sumpede områder omkring søer og moser med pilekrat og rørskov. Udenfor yngletiden også på marker og enge. Optræder noget skjult, både i krat og på jorden. Under sangen ses hannen frit fremme på eksempelvis toppen af en rørstængel.

Lever af frø og andre plantedele og om sommeren også af insekter.

Overvintrer i Vest- og Sydeuropa samt 100-1000 i Danmark.