Beskrivelse af den rosenbrystede tornskade

En kraftigt bygget skade på 24-25 cm. Ligner Stor Tornskade. Har hvid bug med rosa farve hos den voksne, grå overside, sort og lang hale (med grå rod), sort øjenstribe, ellers hvidt hoved med sort pande hos den voksne fugl (grå pande hos den næsten voksne og både grå pande og isse hos den helt unge fugl) samt vinger, der er grå på den øverste halvdel og sorte med hvide bånd, dog ikke ud mod det grå, på den nederste halvdel. Den vipper med sin lange hale og kan muse, d. v. s. stå stille i luften på svirrende vinger.

I Danmark er der 0-10 årligt. Den kommer almindeligvis fra Sydøsteuropa og Asiens sydlige del.

Fanger småfugle, krybdyr og større insekter. Den opbygger et forråd ved at spidde byttet på torne eller anbringe det i grenkløfter.

Overvintrer i det sydlige Afrika.