Beskrivelse af den sortgrå ryle

En lille og buttet vadefugl på 20-22 cm. Den er tætbygget og med sodfarvet fjerdragt. Bugen er lys og de korte ben gule. De korte ben får fuglen til at se sammenkrøbet ud. Dens næb er langt og spidst samt mørkt med orange rod.

I Danmark er der mellem 100 og 1000 af dem om vinteren og i træktiderne. De yngler nordpå i tundraen og i fjelde. Her i landet ses de på stenede kyster og omkring havnemoler. Om efteråret ses de overvejende i det nord- og vestjyske. Om vinteren og foråret ses de også i den østlige del af landet. De optræder enkeltvis eller få sammen.

Løber rundt efter tanglopper og andre smådyr i bølgeslagszonen. De er ikke særlig sky.

Det er fugle fra Canada, Grønland, Island, Svalbard og Nordskandinavien, der overvintrer i Nordvesteuropa, herunder Danmark.