Beskrivelse af stellersanden

En dykand på 42-48 cm og med et vingefang på 68-77 cm. Den voksne han har gråt hoved med mosgrøn isse og grønt område i nakken samt et hvidt bånd foran næbbet. Halsen er sort med hvidt bånd foroven. Brystet er orange og den del af undersiden, der går op mod halsen er hvid. Reste af undersiden og oversiden er sort. Oversiden med hvide tværstriber. Den unge han er mere brun i hovedet og hals samt nøddebrun på undersiden. Oversiden er brun. Den har blåt vingebånd med to hvide yderbånd. Hunnen har brunt hoved og mørk krop med sorte striber på undersiden. Som den unge han har den blåt vingebånd med to hvide yderstriber. Den blå farve kan være svær at se på den mørke baggrund. Generelt er issen flad og især hos den voksne han er området mellem isse og nakke skarpt vinklet. Når den flyver, høres en piben fra dens vinger.

I Danmark, især i den østlige del, ses i perioden sidst i september til starten af juni mellem 1 og 15 fugle. Omkring Bornholm kan ses flokke på 10-12 fugle. De kommer nordfra, hvor de yngler i søer nær kysten i Alaska og Sibirien. De er mindre knyttet til havet end ederfuglen i yngletiden.

Udenfor yngletiden samles de i flokke nær kysten, især ved udmundingen af floder og elve.

De fleste trækker til Beringstrædet, men nogle trækker vestover til Norges vestkyst, Østersøen og ind imellem til Danmark.

På lavt vand (fjorde og udmundingen af disse) ses den dykke efter mad som om den var en gråand. Her fanger den bunddyr og plantevækst. Ude på havet dykker de i flokvis og på kommando efter snegle, krebsdyr, orme og søstjerner.