Beskrivelse af turtelduen

En lille og slank due på 26-28 cm. Den har en plet med sorte og hvide striber på siden af halsen. Vingernes forreste del er lys rødbrune med sorte pletter og deres bagerste del er sorte. Halen er sort. Ellers grå. Næbbet er mørkt med lys rod foroven og benene er røde med sorte striber. Dens stemme er en blød og spinnende kurren.

Som træk- og sommergæst er den hyppigst i Danmark, nemlig med 100-1000 individer. Af ynglepar er der mellem 10 og 100. Om vinteren kan man støde på 1 til 10 af dem, især i starten af februar.

Den holder til i åbne landskaber og yngler i små plantager og lunde med lysninger. Der ses flest i det sønderjyske da den er almindeligt forekommende syd for Danmark.

Den ret sky fugl opholder sig mest på jorden, hvor den tager spildkorn og frø.

De langt fleste overvintrer i det tropiske Afrika. Om foråret kan de trække længere end normalt og derved havne i Danmark.