Beskrivelse af urfuglen

Hunnen er 40-45 cm og ligner fasanens hun, men har kort hale og hvide vingebånd og hvidt og sort langs vingerne samt hvidt ved næbbet. Hannen er 49-58 cm og er purpurfarvet med hvide vingebånd og røde øjebryn. Hans hale kan spredes så den bliver lyreformet. Herved ses den hvide undergump. Benene er hos begge køn beklædt med hvide fjer, hvilket fasanens ben ikke er.

Arten er uddød i Danmark i 1999 som vild, men holdes i fangenskab mange steder. Nogle meget, meget få af disse kan stikke af eller slippes løs. Det er sådanne, der er meget sjældne rapporter om i Danmark nu.

Den yngler i Skotland, Norge, Sverige, Finland og det nordlige Rusland samt spredt i det mellemste Europa ned til Alperne. Den har et særligt ritual i yngletiden i foråret. Hannerne i en flok tager til den samme spilleplads, som er et åbent sted, hvor de prøver at imponere hunnerne. Udenfor yngletiden lever de i samme område som de yngler i, som er moser og lyngheder. De flyver højst 100 kilometer i et stræk.