Beskrivelse af vandriksen

En vandhøne, der i statur ligner den grønbenede rørhane. Denne 23-28 cm store fugl har modsat rørhønen hvide striber bagerst på den gråblå underside.Oversiden er brun med sorte pletter. Halen kan ses oprejst og hvid på bagsiden og brun på oversiden. Næbbet er langt og rødt. Benene er lyserøde. Da den lever meget skjult, genkendes den mest på sin stemme. Denne består af stønnende, gryntende og skrigende lyde. Om natten hører man den synge. Sangen består af nogle korte, hæse og kraftige 'gyp', der gentages og accelereres hen mod slutningen.

 I Danmark er der mellem 1000 og 10000 ynglende par og i samme interval af trækkende gæster. Ses ved søer og moser.

Den lever for det meste skjult i sumpvegetationen ved bredden. Ved hjælp af sit lange næb og kast med hovedet fanger den små fisk, vandlevende insekter og krebsdyr.

Overvintrer i Syd- og Vesteuropa, herunder enkelte i Danmark.