Beskrivelse af canadagåsen

En fugl på ca. 1 meter med et vingefang på mellem 1½ og 2 meter. Dens krop er mørkegrå foroven og lysegrå forneden med en smule hvidt ud mod halen. En af de store gæs, der har en lang, sort hals. Dens hoved er sort og hvidt.

I Danmark er den en sjælden (10-100 par) ynglefugl. Om vinteren (december-marts) ses der mellem 1000 og 10000 eksemplarer i det østlige Danmark. Kan ses i enkelte parker.

Denne mindre sky gås ses græssende på marker. Nogle gange søger den føde i vand.