Chess House Open 11. juli til 19. juli 2011 i Århus

20. juli: I månedsskiftet for 20 dage siden havde Chess House på Katrinebjergvej deres sommerturnering på 7 runder. Det er den tilsvarende, jeg for to år siden har deltaget i. Begge disse sommerturneringers deltagerfelter var halvsvage. Feltet i denne turnering er pænt stærkere, det var præmierne også. Til gengæld var indskuddet 400 kroner, omkring dobbelt så meget som i sommerturneringen.

Turneringen, der foregik efter schweizer-systemet og med et parti om dagen i 9 dage, havde deltagelse af 16 spillere, ført an af FM Igor Teplyi og Aarhusmesteren Poul Rewitz, begge over 2300 i dansk rating. Mon ikke, det var 3000 kroner i førstepræmie, der tiltrak dem?

Spilletiden var 17 til 23 på hverdagene og 12 til 18 i weekenden. Betænkningstiden for hver spiller var klassisk, 40 træk på 2 timer og 1 time plus opsparet tid til resten af partiet.

Ingen af mine partier varede over 4½ timer, hvilket jeg var glad for, idet jeg tog med toget frem og tilbage hver dag. Især fredagens parti var dejligt at få overstået efter 4 timer, når man tænker på starttidspunktet dagen efter. Præstationsmæssigt var mine partier generelt i orden. Selv om jeg i første runde med hvid måtte nøjes med remis mod en teenagepige med 1525. Til gengæld fik jeg remis mod et par folk på mere end 2050.

I første runde mandag spillede Thea Nicolajsen dragevarianten mod mig. Det var tydeligt, at hun kendte teorien, for det var, hvad det var i de første 15 træk. På et tidspunkt havde jeg muligheden for Sb3 fulgt af e4-e5 med stor fordel, men så det ikke. Herefter var spillet lige, og i slutspillet tog vi remis.

I anden runde havde jeg sort mod Torben Kyhl Sørensen. Det blev c3-siciliansk, hvor jeg blev presset partiet igennem grundet et tvivlsomt g7-g6 i træk 8 eller 9. Jeg tabte i 23 træk, men jeg havde muligheden for lige spil med 22. Df7.

I tredje runde havde jeg hvid mod Peter Thomsen. Det blev skotsk, hvor han spillede det solide d7-d6 uden forudgående Lb4. Dette solide spil fra hans side fortsatte indtil slutspillet, hvor han gik med på galejen med forbundne fribønder til os begge. Selvom hans bønder var længst fremme, var mine bønder de afgørende. Min løber dominerede over hans springer samtidig med, at hans konge, modsat min, var væk fra fribønderne.

I fjerde runde havde jeg sort mod Peters klubkammerat Steen Jensen. Det blev afslået dronninggambit, hvor Steen havde muligheden for at støde e3-e4 med pæn fordel til følge. Da han undlod dette, fik jeg udlignet straks. Alligevel kom han i stor fordel senere i partiet via bondegevinst og tårn på 7. række. Men grundet hans store tidsforbrug, kom han i tidnød. Dette gjorde, at han tabte en kvalitet. Herefter havde han ikke bedre end evig skak.

I femte runde om fredagen havde jeg hvid mod Bjarne Pedersen, der hidtil havde spillet ene remiser. Det blev Caro-Kann med g7-g6. Partiet var længe lige, men på et tidspunkt fik Bjarne strammet buen for hårdt. Det så man i slutstillingen, hvor jeg tog i mod remis i et vundet slutspil  Jeg må erkende, at modtagelsen af remis-tilbuddet meget skyldes lørdagens tidlige tidspunkt for at stå op.

I sjette runde havde jeg sort mod Morten Lyck Hansen, der er enkeltmedlem i det østjyske. Det blev accelereret drage med c2-c4. Jeg fik gennemført b7-b5, hvorefter vi begge havde en fribonde med dronningerne på brættet. Min fribonde på c-linjen var farligere end hans på a4. På et tidspunkt var vores fribønder begge et felt fra forfremmelsen. Mens hans var blokeret af mit tårn, var min blokeret af hans dronning. Det betød, at jeg kunne manøvrere med dronningen, blandt andet mod hans konge. Dette afgjorde partiet til min fordel. Afslutningen var at ofre tårnet på a7.

I syvende runde mod Igor Teplyi troede jeg, at jeg tidligt stod til tab med hvid i Db6-varianten i Najdorf-siciliansk. Da jeg ikke turde give b2-bonden med Dd2 (hans høje rating), brugte jeg det meste af en time på at finde alternativer. Det blev Tb1, som jeg bare troede var dårligt. Men opslag i en database efter partiet viste noget andet. Jeg kunne da også senere i partiet konstatere, at jeg kraftigt undervurderede min stilling. Men stille og roligt kom jeg til at stå dårligt grundet pres mod min c2-bonde og tabte da også.

I ottende runde havde jeg sort mod Hans Henrik Grand i Kongeindisk. Det blev et positionelt parti med ham i førersædet grundet pres mod min c7-bonde, dog uden at han kunne nedbryde min stilling. I et slutspil, løber mod springer, tilbød han remis, som jeg tog imod.

Også i sidste runde spillede jeg remis, dette var med hvid mod Gert Medom. Det blev som nogle gange tidligere i turneringen åbent siciliansk. Jeg undlod f2-f3 og spillede i stedet dronningen til d2. Dette gav ham lov til at få fordel med Sg4. Jeg var herefter nød til at slå på c6, hvis ikke den vigtige sortfeltede løber på e3 skulle byttes mod Sg4. Denne fordel havde han i resten af partiet, men med gennemførelsen af c4-c5 på det rette tidspunkt fik jeg remis.

Nr.

Navn Klub DK Forventet DK ELO Forventet ELO 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Points Plac.
1 Igor Teplyi Skanderborg 2384 7.85 2393 7.55 91

½4

71 31

12

16

81 51

110

1
2 Poul Rewitz Aarhus/Skolerne 2303 7.20 2309 6.85

110

61

03

111 10

14

19

121

15

7 3
3 Torben Kyhl Sørensen Skødstrup 2184 6.30 2213 6.05 111

18

21

01

½4

9½

113

61

112

7 2
4 Hans Henrik Grand Aarhus/Skolerne 2124 5.45 2131 4.80

112

1½

½5

17

3½ 20

16

½8

11½  
5 Bjarne Pedersen SK 1968 Aarhus 2057 5.30 2121 5.35 13½

½15

4½

½6

8½

112

10½

01

20 4  
6 Oluf Øe Randers 2005 4.60 2071 4.70

114

02

13½ 5½

111

10 40

03

116

4  
7 Morten Lyck Hansen 6. Hovedkreds 1813 3.90 2010 5.10 15½

116

01

40 10½

08

111

014

9½  
8 Ego Frem 1925 4.55 1998 4.45

½16

30

112

13½

½5

71

01

4½

½15

 
9 Graham Christopher Graham SK 1968 Aarhus 1860 4.20 1993 4.45

01

120

114

161

115

½3

20 10½

½7

1R
10 Niels Møllmann Bøye SK 1968 Aarhus 1892 4.70 1987 4.60 20

½13

16½ 15½

½7

14½

½5

1½

10  
11 Benny Lauridsen Viby 1875 4.35 1927 4.05

03

141

115

02

60 130

07

161

½4

 
12 Peter Thomsen Maribo 1788 3.20 1924 3.65 40

19

80

114

½13

50 161

02

30  
13 Steen Dahlgård Jensen Maribo 1743 2.85 1840 3.00

½5

10½

½6

½8

12½

111

30

015

140  
14 Thomas Bauder Jensen Randers 1666 2.95 1819 3.50 60

011

90 120

½16

½10

151 71

113

4 2R
15 Gert Medom Madsen Aarhus/Skolerne 1712 3.30 1759 2.45

½7

5½ 110 ½10 90

½16

014

131 8½  
16 Thea Nicolajsen Aarhus/Skolerne 1525 1.35 1640 1.45 8½ 70

½10

09

14½ 15½

012

011

60 2  

Note til tabellen: 1R og 2R er 1. henholdsvis 2. ratingpræmie. Skillelinjen var 1995 i ELO.

Mine 4½ points medførte at jeg tabte et sølle dansk ratingpoint. Og vandt to ELO-points. Disse bragte mig på ny op på 2000.