Fynsmesterskabet 2003, basis 1

Nr. Navn Rating Forv. Ialt Korr. Plac.
1 Jesper Knudsen FREM 1784 4.15 ½8 12 31 14 50 ½6 71 5   1-2
2 Jens Rasmussen LF 1676 3.05 17 10 08 ½3 41 05 6½ 3   6
3 Christian Winther LF 1556 1.9 06 70 01 2½ 08 04 51   7
4 Mads Lund Undén FREM 1581 2.1 05 61 17 10 02 31 ½8   5
5 René Rauer Hansen LF 1880 5.05 41 8½ 06 71 11 21 03   3-4
6 Ego LF 1930 5.45 31 04 51 81 17 1½ ½2 5   1-2
7 Ivar Dørup OS 1688 3.15 20 13 40 05 60 80 01 1   8
8 Bjarne Lindenskov Faaborg 1687 3.15 1½ ½5 21 06 31 17 4½   3-4

Ratingtabel

Fynsmesterskabet 2003 spilles i år på en café inde i centrum af Odense. Arrangørerne fra FREM Odense henlagde turneringen til Café Vestergade 1 tæt ved rådhuset. De 7 runder løber af stabelen på 7 søndage i maj og juni, kun Pinsesøndag blev der ikke spillet. Tidspunktet på dagen var 15-20. De fem timer var fordelt med 2 timer til 40 træk og ½ time plus opsparet tid til resten af partiet. I den øverste klasse, mesterklassen, er præmierne fine : 3000, 1500 og 750 kroner. I min og de andre grupper er præmierne også gode : 700, 400 og 200 kroner.

Som sagt er spillestedet anderledes end vanligt. Vi skakspillere ser jo sjældent folk spise i spillelokalet, men det er dog ikke specielt forstyrrende. Det var til gengæld stemmen fra cykelkampagnen (gentagne gange sagde en skinger stemme under 2. runde "Hvad tænker du på?"). Er omgivelsernes lydniveau for højt, kan man benytte de udleverede ørepropper. Generelt er det ikke noget dårligt sted at spille, der er dejligt bløde bænke og stole at sidde på.  Samtidig er brætterne og brikkerne af høj standard (i Læseforeningen er vi vant til sådanne sæt) og der spilles med få undtagelser med elektroniske ure så man kan se hvor få sekunder man har tilbage inden tiden udløber. Et minus på uret viser hvilken tid, der rinder ud først. Dog har spillestedet en stor anke : Der kan max. deltage 40 spillere i turneringen, hvilket kan have holdt en del spillere væk af (virkelighedsfjern) frygt for de kom for sent med tilmeldingen. Noget andet, der kan holde spillere væk er priserne, typiske café-priser (halv liter fadøl 38 kroner mod 10 kroner for en almindelig 1/3 liter øl hos FREM).

Jeg selv valgte at frabede mig ørepropperne, måske skulle jeg have brugt dem i 2. runde? Jeg lagde ud med at vinde med Sort over Christian Winther i en Pirc. En hjemmeforberedelse hjalp meget og i løbet af ca. 1½ time var sejren i hus. I 2. runde tabte jeg overraskende til Mads Lund Undén i Siciliansk. Han fik i den lukkede variant gennemført d5 med fordel. I de tre følgende runder vandt jeg over René Rauer Hansen, Bjarne Lindenskov og Ivar Dørup i nævnte rækkefølge. René fik jeg narret en officer fra, mens de to andre spillede sig til dårligere stillinger i åbningen og midtspillet. Begge satsede med officersofre i disse næstbedste stillinger. I 6. runde spillede jeg med Sort remis med Jesper Knudsen. I Pirc med f3 rokerede vi til hver sin side. Jeg var presset i hele partiet, men da Jesper ikke kunne finde noget vindende, tilbød han remis.

Sidste runde spilles på søndag d. 22. juni. Jesper har spillet samtlige runder og har 5 points, halvt mere end René og jeg. Vi har begge sidste parti til gode. Endnu en har 4½, nemlig Bjarne, men også han har spillet 7. runde forud. Den af os, der spiller bedst lige nu, må være René, han har sejret i de sidste 3 runder.

I sidste runde har jeg Hvid mod Jens Rasmussen og René har fornøjelsen af Christian Winther. Jens har 2½ og Christian blot ½.

De andre grupper i turneringen kan følges på Læseforeningens hjemmeside. I den øverste ligner Carsten Bank Friis mesteren, da han 1) fører med 1 point foran de nærmeste 2) mangler at spille mod Peter Grau, der til nu har 1 ud af 6.

I sidste runde tabte René Rauer til Christian Winther. Dette blev en kendsgerning, da jeg selv stod til gevinst mod Jens Rasmussen. En sejr ville give 1. pladsen alene, mens remis ville give den delt. Jeg fik gummiarm og kom bagud med en bonde, men hev en halv hjem. Altså en delt førsteplads (og dermed intet ratingtab, så ratingtallet nu er 1876, klubturneringen medregnet) med Jesper Knudsen.

I den øverste gruppe tog Robert Vollertsen og Lars Borbjerggaard remis efter kun 2 træk. Det gav Carsten Bank Friis titlen og en stor check, også arealmæssigt. Sammen med præmieoverrækkelsen var der som afslutning på turneringen gratis champagne til spillerne og tilskuere.