FREM Open 2012 mandagene 12.03, 26.04, 16.04, 23.04, 14.05, 21.05 og 04.06

Gennemsnittet i denne mesterskabsgruppe er 1971
 
Nr. Navn Rating Forv. Ialt Plac.. Ny rating
1 Michael Bæhring Madsen FREM 1958 3.4 08 02 3½ ½4 50 16 70  7  1916
2 Tom Frantsen FREM 2058 4.4 07 11 ½8 ½3 41 ½5 6½  3-4  2050
3 Jesper Knudsen FREM 1992 3.75 16 70 ½1 2½ 08 14 50  5  1970
4 Anton Kjeldsen FREM 1796 1.85 05 60 07 1½ 02 30 08 ½   8  1756
5 Simon Pil Wilbrandt FREM 1961 3.45 41 81 ½6 7½ 11 2½ 13 5½   2  2016
6 Ego FREM 1897 2.8 30 14 5½ 8½ 07 10 ½2 2½   6  1888
7 Mads Hansen FREM 2245 5.95 21 13 41 ½5 61 81 11 6½   1  2256
8 Niels Henrik Sørensen FREM 1863 2.45 11 05 2½ ½6 31 07 41  3-4  1910

Søndag 10. juni 2012: Turneringen foregik i Ungdomshuset på Nørregade i Odense. Betænkningstiden var som sidste år 90 minutter til 40 træk og 30 minutter til resten af partiet plus ½ minut pr. udført træk pr. spiller. Som altid i FREM startede runderne 18:30.

Simon var den eneste, der kunne følge med Mads Hansen resultatmæssigt. Mads, der siden har scoret FM-titel og IM-norm. Begge er juniorspillere.

Mine egne partier:

1) Sort mod Jesper Knudsen i lukket Siciliansk, hvor jeg mod sædvane undlod g7-g6, Lg7 og Sge7. I stedet blev springeren sat på f6 og løberen på e7. Endvidere kom jeg ikke rigtigt i gang med spillet på dronningfløjen, hvilket gav Jesper frit spil på den anden fløj. Han ofrede kvalitet og fik derved stærkt spil. Selv om jeg straks gav kvaliteten tilbage, var min kongestilling for åben. Hans pres udmøntede sig ikke i et gennemført matangreb, men et vundet slutspil. Her gav han mig en unødvendig chance. Lige pludselig kunne jeg regne på sejr. Men ved rigtigt spil var det remis, men jeg fejlede. Trods alt en fortjent sejr til Jesper.

2) Hvid mod Anton Kjeldsen i Skandinavisk med hvid kort rokade og sort lang rokade. Anton angreb med h- og g-bonden mens jeg nøjedes med b-bonden. Anton gav fejlagtigt g-bonden og få træk efter brød jeg med b4-b5xc6. Dette gav, efter dronningafbytning på c6, afgørelsen idet jeg også havde bondeofret d4-d5. Denne bonde kunne slås på 5 måder, men alle muligheder vandt for mig. Partiet var på 24 træk.

3) Sort mod Simon Pil Wilbrandt i Dronningindisk. Jeg spillede i åbningen Sg6 og overså derved hans stærke bondeoffer e5-e6, der svækkede min kongefløj enormt. Efter dronningafbytning fik han et længere pres mod min isolerede e6-bonde. Da jeg samtidig gav ham endnu en svag bonde at spille på (b3), stod han klart bedst. Det vendte, da jeg fik gennemført e6-e5. Jeg vandt kvalitet, men for denne fik han tre bønder. Den ene vandt jeg kombinatorisk tilbage. Herefter var det tre hvide bønder (h, g og f) mod en g-bonde hos sort samt hvid springer og konge mod sort tårn og konge. Her gav Simon springeren for at forsøge at vinde på bønderne. Dette lykkedes ikke og partiet sluttede remis.

4) Sort mod Niels Henrik Sørensen i en mere sikkert spillet dronninginder end i runden før. En remis i 24 træk.

5) Hvid mod Mads Hansen i Siciliansk med 2.- a6. For Mads blev det et forsvarsparti, hvor han efter 23 træk slog kontra og vandt et par bønder og dermed partiet.

6) Sort mod Michael Bæhring Madsen i Fransk. Partiet var i åbningen en genganger fra Læseforeningens forårsklubturnering 2012. Modsat det parti, som han tabte, slog han en passent exf6. Han fulgte det op med Se5-g4 og vandt hurtigt derefter, nemlig i 20 træk.

7) Hvid mod Tom Frantsen i afbytningsvarianten i Caro-Kann. Efter åbningen var stillingen lige, og da Tom gerne ville vinde, slog han tilbage på g6 med f-bonden. Det gav en svag e6-bonde, men et pres i f-linjen. Han fik doblet tårnene her, men hans pres gav ikke sejrschancer selv om han i slutspillet vandt b2-bonden. Problemet var, at springeren på b2 var i bekneb med felter. Derfor måtte han give bonden tilbage. Herefter kunne han spille på kongefløjen, men mit spil på den anden side ville være mindst lige så godt. Remis.

De 2½ points jeg fik skrabet sammen, gav 9 tabte ratingpoints. Inklusive andre turneringer er tallet nu 1913.