Festugeturneringen 2012 i Aarhus fra fredag 31. august til 2. september

For første gang siden min tid i Smilets By i 1980´erne var jeg til Festugeskak. Dette foregik i Chess House på Katrinebjergvej 111 tæt på universitetet. Jeg deltog i Mester 2 og spilletiderne var 18 for aftenrunderne og 13 for de to eftermiddagsrunder. Betænkningstiden for hver spiller var usædvanlig, nemlig 1 time og 45 minutter til de første 40 træk og derefter en halv time plus opsparet tid til resten af partiet.

Min gruppe blev ramt af mandefald natten mellem fredag og lørdag, idet Lasse Holst blev syg. Derfor fik jeg kun spillet 4 partier, de 3 med hvid. Inden Lasse måtte trække sig, spillede jeg med hvid en ret hurtig remis mod Benny Lauridsen. Det var fransk og 17 kedelige træk. Mit næste parti var i 3. runde mod Graham Taylor. Denne gang sov han ikke over sig, som sidst vi var i gruppe sammen. Igen hvid, denne gang bondesnapper-varianten i Najdorf-siciliansk. Jeg kendte ikke helt teorien, så jeg stod hurtigt dårligt. Selvom jeg hurtigt fik bonden tilbage, var min bondestruktur elendig. Så dårlig, at Sc3 ikke havde bondestøtte. Dette kostede via en binding denne officer og dermed partiet. På den sidste dag fik jeg to sejre, først med hvid mod juniorspilleren Jens Ramsdal. Vi spillede dragevarianten i Siciliansk og kom hurtigt i slutspil uden dronninger. Alligevel fortsatte angrebsspillet mod kongerne på b1 og g1. Mens jeg fik sat prop i med a2-a4, undlod Jens at gøre det samme med h7-h5. Dette gav mig fordel, idet jeg vandt en bonde. Denne b-bonde måtte han give for at undgå mat. Siden vandt jeg endnu en bonde på dronningfløjen, men grundet hans centralt placerede konge fik han noget modspil på kongefløjen samtidig med. Dette indbragte ham e-bonden. Men min frie a-bonde var afgørende. Den anden sejr var med sort mod ratingfavoritten Lars Noe. Med sort spillede jeg Benkö-Gambit. Han spillede for passivt, eksempelvis kom hans a-bonde ikke til a4. I træk 18 fik jeg med den sjældne ide f7-f5 svækket hans d5-bonde og en dronningafbytning få træk efter indkasserede denne centrumsbonde. Dette gav mig det bedste slutspil. Trækket efter, at jeg slog hans d-bonde, ofrede han en springer for to af mine stærke centrumsbønder. Dette gav ham ikke nok og ti træk efter opgav han.

1 Lasse Holst
SK1968
1963 0,60

(½) 6

- 2

3 -

- 4

5 -


-
-
2 Johnny Holler Johansen
Frem
1918 1.80

½ 5

1 -

0 6

1 3

4 1


1.-2.
3 Jens Albert Ramsdal
Åbyhøj
1915 1.80

½ 4

5 0

- 1

2 0

1 6


4.-5.
4 Lars Noe
Nordre
2019 2.50

3 ½

6 0

1 5

1 -

0 2


4.-5.
5 Benny Lauridsen
Viby
1981 2,25

2 ½

1 3

4 0

6 ½

- 1


2
3.
6 Graham Christopher Taylor
SK1968
1891 2,00

1 (½)

1 4

2 1

½ 5

3 0


1.-2.

Mine 2½ af 4 gav en 2. præmie og 21 ratingpoints. Med Kiel Open medregnet nåede jeg herved over 2000, nemlig 1 over.

Den øverste gruppe, Mester 1, blev vundet af Bjarne Pedersen fra SK68. Ud over de 2 mestergrupper var der 5 basisgrupper.

1. oktober: Chess House gav mig forkert startratingtal. De glemte mit resultat i Kiel Open. Så mit nye tal blev beregnet af ratingkartoteksføreren til 1992.