Fugletur til Fyns Hoved

Onsdag 3. juni 2014 var jeg på cykel rundt i Kerteminde Kommune for at fotografere fugle. Først tog jeg ud til Kertinge Nor, der er en del af Kerteminde Fjord, der udmunder i nordlige Storebælt. Her gjorde jeg holdt i landsbyen Kølstrup, tæt ved Ulriksholm Slot. Her fik jeg dette syn af en masse blishøns. En af dem her:

Herefter gik turen videre gennem landsbyerne Kertinge og Ladby (dem med vikingeskibet) og derfra til Kerteminde. Lige inden Kerteminde fik jeg en gravand at se:

Herefter kørte jeg gennem Kerteminde, blandt andet forbi Fjord Og Bælt-centret. I den nordlige ende af byen svingede jeg længere nord på for at nå sommerhusområdet Bøgebjerg Strand på halvøen Hindsholm. Her stødte jeg på en strandskade:

Herfra tog jeg op til Korshavn og derefter Fyns Hoved, der er Hindsholms nordlige del og som er et vildtreservat. Her så jeg en rugende strandskade,

nogle hunner hos ederfugle

        

samt en hvilende gåsegrib ved grusvejen på vejen tilbage.

På denne sti, ved udmundingen i Korshavn, er der et udkigspunkt over hovedet. Heroppe fra så jeg nogle skarver:

Herefter vendte jeg næsen mod Munkebo og derefter Odense. Turen tog rundt regnet 6 timer.