Fugletur til Skjern Enge

Tirsdag 9. maj 2017 tog jeg på en tur til Skjern Enge. Turen startede i tog til Skjern. Derfra 5-6 kilometer ud til engene til fods. Undervejs på gåturen til engene tog jeg en afstikker på 4-5 kilometer ad Falbækvej og Grønæltevej for at lede efter pomeransfugle. Dem fandt jeg og fik blandt andet dette billede taget:

Inden jeg nåede Falbækvej stødte jeg på en hanlig gul vipstjert af den almindelige art:

På hele vejen mellem Skjern og engene stødte jeg på flere viber, blandt andet denne:

I starten af engene ved broen over Skjern Å så jeg en flok grågæs:

Ude i selve Skjern Enge var der et fugletårn, som de sidste 3 billeder er taget fra.

Temmincksryle.

Hvid vipstjert.

Flyvende sort ibis foran skarver. Den ene af skarverne næsten gemt bag en af ibisens vinger. To fiskehejrer til højre.

Turen hjem startede med de 5-6 kilometer til fods til Skjern, hvor jeg fik et måltid spareribs. Herefter tog jeg 3 tog for at komme hjem til Odense. Turen tog 14 timer.