Klubturnering efterår 2007

Gennemsnittet er 1947

Nr. Navn Rating Forv. Ialt Korr. Plac.
1 Morten Topholm Rud LF 2105 5.1 8 -2 3½ ½4 51 16 71 5   1
2 Jørgen Kvisthøj LF 1795 -  -7 1- 8  -3 4 -  -5 6- -   -
3 Kris Munk Sydøstfyn 1900 2.4  ½6 70 ½1 2 - 18 04 50 2   6-7
4 Peter Christian Grau LF 2032 3.6 5 6½  17 1½  -2 31 08 4   2
5 Jørn Moestrup LF 2059 3.85 4 0 81  ½6 70  01 2 - 13   4-5
6 Johnny Holler Johansen LF 1957 2.9 3½ ½4 5½ 8½ 17 10 2 3   3
7 René Rauer Hansen LF 1866 2.05 2 - 13 40 15 60 8½ 01   4-5
8 Allan Drost LF 1860 2.0 1 0 05 2 -  ½6 30 ½7 41 2   6-7

Her står LF for Læseforeningen. Ratingtabel

17. september : Turneringen startede for halvanden uge siden, torsdag 6. september. Denne dag skulle 1. runde være afviklet, men alle partier blev udsat grundet afbud fra i hvert fald 1 af parterne. Så først overståede parti var fra 2. runde torsdagen efter. Det var opgøret mellem Morten og Jørgen, hvor sidstnævnte med 8.- Kf8 kunne være kommet i stor fordel. Siden forblev partiet kompliceret, indtil Morten satte det afgørende (og flotte) stød ind. En del flere træk varede de andre partier i gruppen, nemlig Ego - Peter Grau og René Rauer - Kris. I begge disse opgør pressede hvidspilleren mest på for sejren. I det første holdt Grau hele tiden balancen og partiet sluttede med pointdeling. I det andet blev sorts spil låst fast, hvorfor René kunne støde på den anden fløj med f4-f5. Dog faldt afgørelsen på dronningefløjen, hvor René havde kontrol med brættets eneste åbne linje. Det sluttede ved, at Kris tabte en officer. Det sidste parti, Allan - Jørn, har Jørn meldt fra til.

28. september : Også i tredje runde blev der afviklet tre partier. Næstlængste parti var mellem Kris Munk og Morten Rud, hvor Kris i Kongeindisk Angreb satte et springeroffer ind mod den sorte kongestilling. Angrebet blev afværget med et returoffer og få træk efter blev der taget remis på tilbud fra Morten i en stilling, hvor Sydøstfyn-spilleren stod bedst. Også i det korteste parti blev der taget remis i en bedre stilling for underhunden. Det var mig, der fejlagtigt modtog Jørn Moestrups tilbud om fredsslutning. I stedet skulle jeg have spillet det planlagte 17.- c6-c5 med bondegevinst og deraf følgende gevinststilling. Sidste parti var betydeligt længere end de to andre tilsammen og stod mellem Peter Grau og René Rauer. Det var en lukket Sicilianer, hvor Grau stødte med bønderne på kongefløjen og Rauer kørte med a- og b-bønderne. Rauer åbnede a-linjen og som svar på Ta2 gav Grau damen for de sorte tårne. Herefter skabte Rauer sig en fribonde på b3, som dog var for sårbar. Efter den gik tabt, kom de hvide tårne til sin ret på 7. række og hentede løberen på g7 via en binding. Grundet den luftige hvide kongestilling havde Rauer stadig evig skak-muligheder. Men efter at Grau fik opstillet en mattrussel mod hans konge, kunne han ikke nå at opstille en evig skak.

12. oktober : I fjerde runde blev der afviklet to partier. Peter Grau og Morten Rud stod for det længste af dem. I midtspillet fik Morten en kvalitet for en bonde, men måtte senere levere materialet tilbage. Til sidst opstod et løberslutspil, hvor de bare flyttede rundt med løberne i ti træk, inden der blev taget remis. Det andet parti var en del kortere, og her sejrede René Rauer over Jørn Moestrup. I Najdorf-varianten i Siciliansk valgte Jørn med sort at tage testamentebonden. Herimod fik Rauer et pres mod Jørns urokerede konge. Undervejs lavede Rauer et smart løberoffer, og et par træk efter faldt afgørelsen, idet Jørn solgte damen i en lidt svær, men ikke tabt stilling.

30. oktober : Jørgen Kvisthøj har trukket sig fra gruppen. Han nåede at tabe til Morten Rud. Derfor er de forventede scorer for 6 partier, dog er Mortens for alle 7 partier. Jørgens nye rating er 1791. Endvidere vandt Morten Rud for 12 dage siden heldigt over Jørn Moestrup i deres 5. rundeparti. Og her i aftes vandt Jørn sit parti fra 2. runde over Allan Drost.

2. november : Denne aften blev der spillet 2 partier. Det var også aftenen, der bragte mig i front af gruppen! Det hænger til dels sammen med, at Kris og jeg havde taget remis i partiet fra 1. runde. Den store grund til 1. pladsen var aftenens parti, hvid mod René Rauer Hansen. Jeg havde forventet Kongeindisk fra hans side, men i stedet udviklede han løberen til e7. Havde det været Kongeindisk, havde jeg valgt Sämich med g2-g4. Det blev sådan noget lignende alligevel. I 11. træk ofrede René en løber på g4 for to bønder og et pres mod min urokerede konge. Dette pres udeblev imidlertid. I stedet fik jeg angreb via c-linjen og vandt i 26 træk. I det andet parti havde Kris Munk hvid mod Allan Drost. I midtspillet angreb Allan en hvid hest på e5 og her omkring tilbød Kris remis. Dette afslog Allan og lidt efter havde han en bonde på d5. Denne flyttede han fejlagtigt til d4, hvor den stod elendigt. Den blev presset til d3, hvor den via trusler om springergafler blev hentet. Dette afgjorde partiet til Sydøstfynsspillerens fordel. Herved nåede Kris op på 2 points, hvor der også ligger tre andre. Alle fire et halvt point efter mig.

9. november : Hjemmefra havde jeg planlagt at spille e5 og f5 mod Morten Ruds forventede lukkede Sicilianer. Det formede sig også sådan, men alligevel kom jeg dårligt fra start. Men senere fik jeg faktisk gevinststilling, og dermed for alvor muligheden for at tage den samlede første- eller andenplads i gruppen. Dette ville ske, hvis jeg havde set matten, der lå i stillingen i træk 32. I stedet kom 32.- Ld6 og siden tabte jeg i slutspillet. Partiet bragte Morten op på 1. pladsen og mig ned på 3. pladsen, dog stadig med mulighed for at tage gruppesejren! Oppe på den delte 1. plads finder vi også Peter Grau efter hans sejr over Kris Munk. Dette parti var et langt slutspil (tårn og sortfeltet løber til hver og bønder på begge fløje), hvor Graus bedre spillestyrke kom til sin ret. Blandt andet vidste han, at de hvide kongefløjsbønder skulle forblive uflyttede. Dette var Kris ikke med på, så han spillede h3 og g4. Det gav Grau afgørende mulighed for med h5 at ødelægge den hvide bondestruktur. Det sidste parti var en hurtig remis i Sämich-varianten i Kongeindisk og stod mellem René Rauer og Allan Drost.

16. november : Førsterunde-partiet mellem mig og Allan Drost blev taget remis. Og fem dage senere vandt Morten over ham. Og onsdagen efter vandt Peter Grau med hvid over Moestrup i varianten, Moestrup kender meget til, nemlig den sicilianske Najdorf-variant. Undervejs overså Grau ellers en mat i 4.

23. november : I går aftes blev sidste runde afviklet. Jørn Moestrup vandt over Kris Munk og sluttede derved på 2½ points af 6. Jeg selv sad over og sluttede på 50%. Tilbage var to partier, dem der afgjorde gruppesejren. Inden runden stod Grau og Rud lige med 4 ud af 5. Rud skulle op mod Rauer og Grau op mod Allan Drost. Lidt lettere for Grau. Det gik faktisk hen og blev omvendt. Morten Rud vandt efter kun 16 træk. Så Grau sad hele aftenen og vidste, at han skulle vinde. Bedre blev det ikke, at Drost kom bedst fra start og fra da af førte med en kvalitet. Så i flere timer sad Grau med en tabt stilling og spillede på gevinst. Undervejs havde han chancen for at tage Drosts fribonde med remischancer til følge. Men remis var ubrugeligt, så han undlod at slå den. Til sidst kostede fribonden på a-linjen Grau hans løber, hvorved Drost var et tårn oppe. Så Allan vandt, hvorved Morten Rud blev Efterårsmester. Med Peter Grau og mig på de andre to medaljepladser.

Min nye rating blev 1838 (et plus på 3. Indregnet er de ratingmæssige katastrofer OM 2007 og Nyborg Open 2007)