Nyborg Open 2006

Ratingtabel

17. august 2006 : Fra i morgen aften deltager jeg i denne gruppe, der er øverste gruppe i Nyborg Open.

18. august startede turneringen, der har deltagelse af 42 spillere fordelt på denne mestergruppe og 4 basisgrupper. I min gruppe, mesterskabsgruppen, var der i 1. runde afbud fra Claus Marcussen, hvorfor kun tre opgør blev spillet. Efter lige åbningsspil, lidt atypisk fra Preben Sigs side med en springer på b6, kom Knud Aage med hvid i problemer, vist nok grundet c4-bonden og tabte. Også Jørn Moestrup førte de hvide brikker, nemlig mod den tidligere fynske spiller Heinz Furrer. Furrer er en solid spiller, der også kan noget taktisk. Det viste han i dette parti, hvor han for en kvalitet fik forbundne fribønder. I dette slutspil blev partiet givet remis. Mit eget parti, hvid mod Peter Grau, var aftenens længste parti, i hvert fald tidsmæssigt, idet vi, bortset fra et kvarters tid, gik spilletiden ud. Trods det, var det først sent i partiet, at tidnød opstod, og så kun hos Grau. Forklaringen, var at han i det 65 træk lange tårnslutspil hele tiden forsøgte at vinde. Men det kunne han ikke, så med konge og tårn til hver samt en sort fribonde på h2, der uvægerligt ville falde, blev der taget remis. Optakten til slutspillet var hvidt spil på kongefløjen og sort angreb på den anden side af brættet. Blandt andet ville det være farligt for Grau at tage tilbudte bønder på b2 og a2.

25. august var der fuld runde i mesterskabsgruppen. Selvom tre af partierne sluttede remis, var der kamp om det i alle tilfældene. Mit eget parti mod Jørgen Hansen var et af dem. Med sort spillede han Hollandsk med opstillingen f5, e6, d6 og Lb4. Jeg var ikke helt inde i denne opstilling og lavede et forkert bondeoffer i træk 14. Herefter stod han til gevinst i 8 træk, men blandt andet en forkert trækfølge kostede ham gevinsten. En smart måde at give kvaliteten tilbage på gav mig et slutspil med en bonde mere. I tårnslutspillet med merbonde blev det remis. Med hvid håbede Peter Grau at vinde over Preben Sig, og i starten så det sådan ud. Preben spillede Adjechins Forsvar og blev presset tilbage ret hurtigt, og Grau havde en fri c-bonde. Men så fik Preben slået kontra og begge havde en fribonde på anden række. Her havde Preben visse chancer, men en afvikling gav et dødt remis-slutspil uden de to fribønder. Med hvid fik Knud Aage aftenens tredje remis mod Heinz Furrer efter et parti, hvor der var et interessant bondeoffer fra hvids side. Sidste parti i gruppen var Jørns sejr over Claus Marcussen. Claus åbnede med 1. f4 og det blev til Pirc med hvids e-bonde på 5. række. Denne aktive stilling fik Claus ikke udnyttet og siden fik Jørn overtaget. Det sluttede med, at Moestrup fik sat en springergaffel på tårn og løber ind.

1. september var der tre partier, der blev spillet, idet Knud Aage Rasmussen vandt uden kamp over Claus Marcussen. Preben Sig bragte sig op på førstepladsen med sejren med hvid over Heinz Furrer. Der blev spillet lukket Siciliansk med hvidt slag på e5 med f-bonden, med ideen om, at Sf6 skulle presses. Den sorte konge var længe på e8 og senere var Heinz nogle bønder nede og tabte da også. Peter Grau kom også med i top-3, det skete med sejren  med hvid over Jørgen Hansen. I Spansk fik Grau, i et kompliceret midtspil, muligheden for at vinde en springer i tre træk. Denne chance greb han og stod derved bag den hurtigste gevinst denne aften i mesterskabsgruppen. Min egen gevinst med sort over Jørn Moestrup var gruppens næstsidste afgørelse. I Fransk spillede vi fremrykningsvarianten (3. e5) og jeg spillede f6-varianten. Som i gruppens andre to partier var sorts konge urokeret. I 13. træk lavede Moestrup en alvorlig fejl, og selvom partiet varede yderligere 23 træk, var der ikke tvivl om udfaldet. Også selvom jeg lavede en fejl, der kostede overskudskvaliteten (efter den fejl havde jeg stadig de to merbønder). Til sidst gjorde Moestrup det også let for mig ved at sælge en springer.

8. september var der fuld runde i mesterskabsklassen. Peter Grau spillede med hvid en chancerig gambit mod Heinz Furrer. Partiet blev ren kampskak med chancer til begge sider. Til sidst overså Grau Le5, der grundet mattrussel mod h2 og springerskak på f2 kostede afgørende materiale. Derved meldte Grau sig, i hvert fald for en stund, ud af topstriden. Denne strid består nu kun af to spillere, der til sammen kun har afgivet tre halve. Nemlig Preben Sig og mig selv i nævnte rækkefølge. Jeg selv vandt over Knud Aage Rasmussen i et positionelt parti, hvor Knud Aage ofrede en løber fejlagtigt i slutspillet og Preben vandt med sort over Claus Marcussen. Mod 1. f4 spillede Preben både Lb7 og Lg7 og lod bønderne på e7 og d7 stå i udgangsstillingen. Afgørelsen så ud til at falde, da Claus overså et smart kvalitetsoffer, Txb2. Men der var stadig spil i det for Claus. Den rigtige afgørelse faldt, da Claus helt overså Dxg2 mat. I Siciliansk spillede Jørn Moestrup og Jørgen Hansen hurtigt remis.

I næste runde spiller jeg med sort topopgør mod Preben Sig.

15. september blev 5. runde spillet. På forhånd havde Grau og Moestrup spillet remis, samme resultat forekom efter 2 træk i partiet mellem Claus og Heinz. Af de to spillede partier var mit parti med sort mod Preben Sig det korteste. Dette topopgør startede som Siciliansk, men gik over i Fransk uden et hvidt d2-d4. Det var Preben, der grundet min mere åbne kongestilling, pressede på, men jeg holdt balancen hele vejen. Remis. Med sort spillede Jørgen sit hollandske mod Knud Aages 1. d4. Som vanligt spillede Jørgen dronningen via e8 til g6 og pressede på kongefløjen. Ved hjælp af f5-f4 og truslen om slag på g3 kom han ind i en stilling, hvor han kunne plante dronningen blandt svækkede hvide bønder. Dette vandt han en bonde på og senere partiet.

I 6. runde har Preben og Jørgen spillet forud med remis som resultat. Denne runde fandt sted 22. september. Her vandt jeg hurtigt over Heinz Furrer med hvid. I en afslået Grünfeldinder (intet hvidt slag på d5 med c-bonden) spillede han i løbet af trækkene 12-14 først et par tvivlsomme træk, siden et decideret fejltræk. Peter Grau kom med hvid i den hollandske Stonewall-variant meget galt af sted i åbningen mod Claus Marcussen. Det skyldes, at han var for hurtig med fremstødet på dronningfløjen og derved gav Claus´ kongeangreb vind i sejlene. Claus fik lejlighed til et løberoffer på h2, der ikke kunne modtages. Herefter fik han kæmpe materiel fordel. Men så var det, at Claus begyndte at blive nervøs og lige pludselig havde Grau en gylden mulighed for at vinde! Denne regnede han ikke i bund (han var i svag tidnød) og valgte den derfor fra og tabte. Jørn Moestrup fik med hvid et pres mod Knud Aages kongestilling og satte et dronningoffer ind. Som svar herpå overså Knud Aage en mat i 1 træk.

Hermed er jeg sikker på mindst at blive nr. 2. Med sejr i sidste runde får jeg 1. præmie, eventuelt sammen med Preben Sig. Også remis eller tab kan give 1. pladsen. For at generhverve mestertitlen kræves der mindst remis.

29. september kom et stort øjeblik, idet jeg efter remis mod Claus Marcussen (og straks derefter remis mellem Moestrup og Preben Sig) hjemtog sejren i denne mesterskabsklasse på deling med Nyborgs Preben Sig. Claus åbnede som altid med 1. f4, og derfor kunne jeg rimelig let forberede mig op til partiet. Derfor havde jeg set de første 10 træk før. Generelt skete der ikke meget i partiet, der sluttede efter 19 træk. I Prebens lukkede Sicilianer havde Jørn med sort fordel, da der blev taget remis. Straks efter denne remis tog også Heinz Furrer og Jørgen Hansen remis. Efter disse tre hurtige fredsslutninger var præmierne fordelt. Jørgen og Jørn delte 3. præmien. Sidste parti i gruppen varede stort set spilletiden ud. Her kom Grau med sort bedst fra start mod Knud Aage, men i senere fik Knud Aage et pres. Dette kom Grau ud af, og i et lige springer-mod-løber-slutspil prøvede Grau længe at file på det. Da Knud Aage så var passiv med springeren, kunne Grau til sidst høste frugterne.

Turneringssejren gav et stort ratinghop fra 1843 til 1921! Samtidig blev efterårsdelen af Læseforeningens klubturnering spillet, hvor jeg tabte 1.

ELO-mæssigt kastede turneringen 14 af sig.