Klubturnering 2003-2004, øverste gruppe, i Søhus

Gennemsnittet er 1614

Nr. Navn Rating Forv. Ialt Korr. Plac.
1 Michael Larsen Søhus 1906 5.95 18 02 3½ 14 51 16 71 15 2
2 Ego LF 1920 6.05 ½7 11 18 03 41 15 61 16.5 1
3 Pierre Dahl Søhus 1527 2.8 16 7½ ½1 21 08 ½4 5½ 4 13.25 3
4 Orla Espersen Søhus 1500 2.55 15 61 07 10 02 3½ 08   6
5 Flemming Petersen Søhus 1494 2.45 40 8½ ½6 70 01 20 ½3   7
6 Torben Dalvad Søhus 1400 1.65 30 04 5½ 80 ½7 10 02 1   8
7 Brian Kristiansen LF 1640 3.85 2½ ½3 41 15 6½ 8½ 01 4 11.25 4
8 Jørn Nymand Søhus 1525 2.75 10 ½5 20 16 31 ½7 41 4 10.25 5

Ratingtabel

Søhus Skakklub inviterer vist nok i hver sæson 2 spillere udefra til deres klubturnering, der løber over hele sæsonen. Denne gang Brian og mig fra Læseforeningen (LF). Som man ser har de en enkelt mesterspiller, ellers basisspillere. Deres næststærkeste spiller på cirka 1770 deltager ikke i turneringen.

I første runde mandag 29. september 2003, spillede jeg remis mod Brian Kristiansen fra min egen klub. Jeg havde chancen for at stå bedst efter 11 træk, men greb ikke chancen. I stedet kom jeg bagud med en bonde, og kom dermed i kun små vanskeligheder, da hans merbonde ikke kunne udnyttes uden at blive svag.

I anden runde spillede jeg mod Michael Larsen. Jeg havde Sort i Pirc. Han spillede f3 i tredje træk, og varianten kom jeg dårligt ud af. Han nedspillede mig på dronningfløjen, men lige da han skulle til at bryde igennem, slog jeg kontra på den anden fløj med dronning og springer. Modangrebet varede i 7-8 træk, så gav han op.

Det sidste resultat kendes ikke på nuværende tidspunkt. Dette parti fra anden runde er endnu ikke spillet.

I tredje runde spillede jeg mod Jørn Nymand. Selvom jeg tabte bonde efter 13 træk og 3 træk efter måtte bytte damer var spillet lige indtil træk 24. Her lavede han fejlen, der afgjorde partiet til min fordel. Også selvom jeg bukkede en kvalitet i træk 31. Mine bønder, især den på e-linjen, var for farlige.

Indtil denne fjerde runde var min klare forventning en score på mindst 5½ points. Men efter meget dårligt spil med misforståelser af planerne i alle spillets faser tabte jeg til Pierre Dahl. Med andre ord havde han utroligt let spil. Et så dårligt spillet parti skånes der for her på sitet.
I resten af turneringen skal jeg spille mod solide folk, så mon ikke jeg kan få 1-1½ points mere? Det vil sige jeg forventer at ende på cirka 50-60% når turneringen er omme. Så turneringen koster mig sandsynligvis 50 ratingpoints. Da den varer i hele sæsonen regner jeg med at ende på 1740 eller lidt derunder ved sommertide (jeg har tabt cirka 80 i OM 2003 og vores egen klubturnering til sammen).

Fordi turneringen varer sæsonen over, er det ratingtallene lige inden sidste runde, der tæller. Derfor de ændrede ratingtal i tabellen. Som man ser, er der spillet alle partier bortset fra et i 4. runde. Endvidere kender jeg endnu ikke (26/11-2003) spilledatoerne for de sidste tre runder.
Spilledagene for de sidste tre runder er 19. januar, 16. februar og 29. marts (alle dage i 2004).

I weekenden 13-15 februar blev Kerteminde EMT spillet. Her tjente jeg 93 ratingpoints og Brian 18. De 1740, jeg tidligere skrev som bud på ratingen efter sæsonen rettes derfor til 1840.

I 6. runde havde jeg Hvid mod Flemming Petersen. Vi spillede Afslået Dronninggambit med et Sort c5 i stedet for c6. Dette gav Flemming en behagelig stilling, mens jeg røg i tidsproblemer. Jeg reddede mig ud af stillingsproblemerne med en kvalitet over. Men tiden var der alvorlige problemer med. Flemming komplicerede mere og mere og først med 13 minutter igen blev dronningerne byttet af. Selvom afbytningen kostede tårnet (først kvalitetsoffer, siden give en løber bare for at bytte damerne!), så var det opståede slutspil (fire bønder mod løber) vundet for mig.

I sidste runde spillede jeg Sort mod Torben Dalvad. Vi spillede Hollandsk Stonewall, og partiet vippede i de første 21 træk, men efter at Torben overså et bondetab, var jeg i afgørende fordel i resten af partiet, selvom jeg overså en nemmere gevinst. I et lige springerslutspil fik Michael hevet pointet hjem mod Brian, mens Pierre tog remis mod Flemming nogle dage tidligere. Det sidste parti er udsat. Givet er at Michael blev Søhus´ klubmester, idet en spiller fra Læseforeningen ikke kan tage titlen. Jeg er den spiller, der kan nå op på siden af ham ved at vinde det udsatte parti. Men hverken mestertitlen (den ratede Fynsserie skal jo tælles med) eller 2. pladsen kan jeg ikke tabe.

I det udsatte parti mod Orla Espersen havde jeg Sort i Siciliansk. Spillet var lige indtil 25. Df3?, hvor jeg med 25.- Kg7 fik fjernet alle hans modchancer. Herefter fik jeg gennemført c5-c4 og vandt herefter let et par bønder og dermed partiet. Jeg opnåede herved 5½ points og vandt turneringen (og undgik derved ratingtab) på korrektion (16½) foran Michael Larsen (15). Nr. 3 blev Pierre (13.25), nr. 4 blev Brian (11.25) og nr. 5 blev Jørn (10.25).

Ratingmæssigt endte jeg på 1946 (incl. Fynsserien).