Vesterhavsturneringen 2001

Gennemsnittet er 1888 i mestergruppe 3.
 
Nr. Navn Rating Forv. Ialt Korr. Plac.
1 Izudin Bihorac Centrum 1901 3.65 08 02 30 04 50 06 70 0   8
2 Ego LF 1959 4.3 17 11 ½8 ½3 40 05 6½   5
3 Christian Jakobsen Esbjerg 1948 4.15 16 7½ 11 2½ 08 14 51 5   1-2
4 Martin Kock Clausen Nordre 1886 3.5 ½5 6½ ½7 11 12 30 18   3-4
5 John Hansen Centrum 1829 2.85 4½ 80 06 70 11 21 03   7
6 Jesper Bruun FREM 1847 3 30 ½4 51 80 07 11 ½2 3   6
7 Peter Martin Leimand Ribe 1844 3 20 ½3 4½ 15 61 8½ 11   3-4
8 Martin Skov Jakobsen LF 1890 3.5 11 15 2½ 16 31 ½7 40 5   1-2

Ratingtabel

Her står LF for Læseforeningen. Centrum er hjemmehørende i Esbjerg. Nordre er min gamle klub i Århus og FREM er som LF fra Odense.

Som året før blev turneringen (16. i rækken) spillet på Spangsbjergskolen. Der deltog 96 spillere, fordelt på 10 i stormestergruppen, 24 i 3 mestergrupper og resten i 7 basisgrupper, hvoraf den nederste var en monrad-gruppe.

Izudin tabte sine sidste 4 partier uden kamp. Da han tabte de andre 3 på regulær vis, er stillingen ovenfor den gældende. Eksempelvis nåede han at spille mod begge spillere, der delte 1. pladsen.

Jeg kom ud for en del lukkede sicilianere i mine 7 partier. Min gode start på 3 af 4 kunne ikke fastholdes. Blandt andet grundet mit uheldige spil i netop Lukket Siciliansk. Turneringen kostede 24 danske ratingpoints. Jeg stillede også op med et internationalt ELO-tal, nemlig 2012.

Jeg spillede mod :

1. runde sejr over Peter Leimand
2. runde sejr over Izudin Bihorac
3. runde remis mod Martin Skov Jakobsen (nu Århus)
4. runde remis mod Christian Jakobsen
5. runde tab til Martin Kock Clausen
6. runde tab til John Hansen
7. runde remis mod Jesper Bruun

I første runde fik Peter Leimand sit eneste nederlag da han med sort tabte til mig. I 21. træk gik han efter en bonde på a2, men overså 22. Sc6, der hentede en kvalitet. Hvad værre for ham var, at min b-bonde blev fri ret hurtigt efter. Resultatet blev et slutspil, hvor jeg sad med begge tårne samt bønder og Peter med springer og tårn samt bønder. Efter at have fået tårnene på 7. række, kunne jeg presse fribonden fremad uden at holde den dækket. Slog han den, ville han gå mat. Til sidst tvang b-bonden ham til at strække våben. I runden efter spillede Izudin med hvid i Lukket Siciliansk sin e-bonde til e5 for tidligt, hvorved han mistede den. Herefter blev han presset tilbage, hans dame blev buret inde på a1. Han forsøgte lidt aktivt spil med h-bonden, men hans kongestilling på den anden fløj var for svag til at han fik noget ud af det. Samtidig var hans dame jo ikke aktiv! Mit pres udmøntede sig i spil mod de hvide felter i hans kongestilling. Jeg satte ham mat på c2, der er et hvidt felt. Mod Martin blev det en blodfattig og hurtig remis. Endnu en hurtig remis kom i 4. runde, denne gang i 18 træk. Jeg havde hvid i Lukket Siciliansk og som vanligt i denne åbning spillede hvid på kongefløjen og sort på den anden fløj. Samtidig med e5 tilbød Christian remis. Også i femte runde blev der spillet Lukket Siciliansk, denne gang havde jeg sort. Igen spillede hvid på kongefløjen mens sort var aktiv på den anden fløj. Også her blev e5 spillet af sort, men denne gang kostede det en bonde. Et par træk senere stod sort med 4 isolerede bønder mod hvids fem mere sunde bønder. Som det kan gættes, stod Nordre-manden her til gevinst. Til sidst havde vi hver vores frie randbonde, men hans a-bonde var klart farligst. Også i runden efter tabte jeg, denne gang med hvid til en esbjergenser, nemlig en Centrum-spiller. Også her blev der valgt Lukket Siciliansk. Ud over spillet på de to fløje, spillede hvid også d4. Samtidig var begge konger blevet i midten af deres baglinjer. Dette gjorde, at sort kunne tillade sig h7-h5. Senere kom en hest til g4 og denne byttede jeg fejlagtigt. Han slog tilbage med h5-bonden hvorfor jeg fik en svækket h2-bonde. Herefter genoptog John sit spil på dronningfløjen, hvor han overtog kontrollen med c3. Da min konge var i midten, blev det til et farligt kongeangreb. Her spillede svækkelsen af h2 en afgørende rolle. I sidste runde blev der spillet Skandinavisk. Partiet var en meget hurtig remis.

Turneringens stormestergruppe blev vundet af danske Peter Heine Nielsen med 6½ på deling med Emil Sutovsky. Luke McShane og Eduardas Rozentalis delte 3. pladsen med 5 points. En delt 5. og 6. plads tog danskerne Curt Hansen og Lars Schandorff sig af. De fik hver 4½. Jonathan Speelman blev syver med 4 points, otter blev Alexander Rustemov med 3½. Næstsidst blev Igor Nataf med 3 og sidst blev Erik van der Doel med 2½.

De andre to mestergrupper havde også deltagelse af spillere fra Læseforeningen. Morten Rud fik 3½ i den øverste, mens Robert Vollertsen vandt Mester 2 med 5 points. En 4. spiller, Tommy G. Hansen, fra min klub var med i næstnederste basisgruppe og fik 4 points på en 3. plads. Ud over Jesper Bruun havde FREM i Odense endnu en spiller med, nemlig Brian Nielsen i basis 2. Efter 5 sejre  sluttede han af med 2 remiser. Han vandt da også gruppen.