Vejle Byturnering 2011 (torsdage fra 7. april til 26. maj)

19. maj: Turneringen foregår i den østlige bydel Bredballe, nemlig på folkeskolen Hældagerskolen. Der er 2 mestergrupper og 7 basisgrupper, jeg selv deltager i Mester 2. Betænkningstiden er klassisk, hver spiller har 2 timer til 40 træk og derefter en ½ time til resten af partiet.
 

Gennemsnittet er 1936

Nr. Navn Rating Forv. Ialt Korr. Plac.
1 Thomine Stolberg-Rohr Evans 1951 3.65 ½8 02 3½ 14 5½ 06 70   7-8
2 Aage Søndergaard Springeren 1973 3.9 07 11 18 03 40 15 60 3   5-6
3 Gert Aagaard Springeren 1964 3.8 16 71 ½1 21 18 ½4 5½   1
4 Ego LF 1889 2.95 ½5 6½ 17 10 12 3½ ½8 4   2-3
5 Jørn Lindved Sørensen Evans 1908 3.2 4½ 80 16 70 ½1 20 ½3   7-8
6 Jørgen Aaskov Evans 1977 4 30 ½4 50 8½ 17 11 12 4   2-3
7 Knud Lysdal Evans 1942 3.6 21 03 40 15 60 80 11 3   5-6
8 Torben Phalaris Pedersen Evans 1882 2.85 1½ 15 20 ½6 30 17 4½   4

 

Transporten derop er i bil sammen med klubkammeraten Jens Rasmussen, og vi ankommer til skolen 10 til 20 minutter før spillestart, der er 18:30. I første runde havde jeg hvid mod arrangørklubbens Jørn Sørensen. Det blev en accelereret drage med en kort rokade hos hvid som svar på 8.- a5. Meget af det spillede er set før, og dronningerne blev længe på brættet. Jørn gav i træk 29 en bonde for aktivt spil. Dette indebar en mulighed for mig til at bytte dronningerne, som jeg greb, men dette var ikke det bedste, jeg havde. Havde jeg i stedet givet min konge et lufthul med h3, kunne jeg spille på gevinst. Efter den foretagne dronningafbytning opstod et tårnslutspil, hvor han vandt bonden tilbage med remis til følge.

I runden torsdagen efter havde jeg sort mod endnu en Evans-spiller. Jeg spillede Nimzoindisk mod Jørgen Aaskovs 1. d4. Han byttede på e5 og kom i fordel fordi jeg slog tilbage med Sc6 og senere spillede c6. Han kom ind på d6 med dronningen, hvor den blev byttet. Hans tårndobling på d-linjen var ubehagelig, men jeg kunne med en kongevandring til e7 fulgt af Td8 komme ud af det. Dette gjorde jeg ikke, i stedet svækkede jeg min dronningfløj med c6-c5. Herefter var stillingen tabt, jeg var på et tidspunkt nede med 2 bønder. Tårnslutspillet, hvor jeg vandt den ene bonde tilbage, holdt jeg heldigt remis. I slutspillet tårn, konge og g6-bonde mod tårn og afskåret konge spillede Jørgen g7, hvorefter pointdeling var uundgåelig.

Herefter var der 14 dages pause grundet påsken. Den bekom mig vist meget godt, i det jeg i tredje runde vandt over Knud Lysdal med hvid. Der blev spillet Pirc, og afslutningen på partiet var i en dronning og en springers magt. Stillet overfor tårntab opgav Knud.

Fem dage efter spillede jeg 6. runde forud, da hverken Gert Aagaard fra Springeren Kolding eller jeg kunne på den fastsatte spilledag. Vi spillede på Springerens hjemmebane, også en folkeskole. Denne gang spillede jeg Bogoindisk med sort. Der blev ikke byttet på e5, men spillet d5. Mit spil på dronningfløjen med a5 , c6 og b5 var for ivrigt, hvad b-bonden angik. Der var et dronningtræk til b6, jeg ikke fik med, hvorefter jeg stod til tab med en bonde nede. Senere i partiet, hvor Gert havde forbundne fribønder på dronningfløjen, fik jeg fusket en evigskak hjem på den anden fløj.

To dage efter tabte jeg med sort til Thomine Stolberg-Rohr.i en lukket sicilianer. Hun sluttede effektfuldt af med et løberoffer. Som avislæsere i Vejle kunne se, da Kim Skaanning bragte partiet i Vejle Folkeblad.

I 5. runde for en uge siden vandt jeg over Springerens Aage Søndergaard med hvid. Det blev Skotsk, 6. Sb5-varianten. Jeg sluttede dette parti af på flot vis med springeroffer på b7.

Alt i alt efter 6 runder har jeg 3½ points mod en forventet score lige under 3.

27. maj: I sidste runde mødte jeg med hvid Evans-spilleren Torben Phalaris Pedersen. Jeg fik afgørende fordel allerede tidligt i partiet, til trods for at åbningen var den remis-berygtede afbytningsvariant i Fransk. Men med et forkert springertræk smed jeg fordelen væk og få træk efter var partiet remis. Denne remis var nok til en andenpræmie på deling med Jørgen Aaskov. Springerens Gert Aagaard vandt gruppen med 1½ points forspring.

Mine 4 points gav ny rating 1921, et plus på 32.

Den øverste gruppe blev vundet af Evans´ egen Ivan Sørensen, som derved blev Vejlemester 2011.