XtraCon Chess Open (Politiken Cup) 2016 på LO-skolen i Helsingør

Denne, årets største danske skakturnering, fandt sted i dagene lørdag 23. juli til søndag 31. juli 2016. Turneringen, der for første gang har sin nye sponsor og havde deltagelse af 398 spillere, foregik på den smukt beliggende LO-skole. Skolen ligger oppe på en bakketop lige ud til Øresund og har endvidere skov få hundrede meter væk. Nedenfor ses et billede af skolen set fra den modsatte side i forhold til Øresund.

 

Lige som tidligere år overnattede jeg på skolen. Denne gang dog kun med morgenmad. Også aktiviteterne var som da, hvilket rundernes tidsmæssige placering på dagene også var. Som tidligere år, var der LIVE-partier i toppen. Modsat tidligere år kom jeg dagen før første spilledag. Jeg stoler ikke længere helt på DSB. Straks efter ankomsten gik jeg over og pakkede ud på værelset. Aftenen brugte jeg på en medbragt madpakke og fuglekiggeri i det nærrliggende skovområde. Som nævnt startede turneringen dagen efter min ankomst, med Jan Timman som modstander. Dette parti gik hen og blev mit korteste i turneringen.

Mine 10 partier var:

1) Tab med sort mod Jan Timman, Holland 2559
2) Sejr med hvid mod Janus Skaale, Færøerne 1628
3) Remis med sort mod Martin Burrows, England 2149
4) Tab med hvid mod Peter Grove, Skanderborg 2132
5) Tab med sort mod Edvin Jarve, Norge 1716
6) Remis med hvid mod Vidar Gjære, Norge 1646
7) Sejr med sort mod Andreas Gangstad Rygg, Norge 1631
8) Sejr med hvid mod Jan Petersen, Helsingøe 1582
9) Tab med sort mod Christian Salerno, Schweiz 2052
10) Sejr med hvid mod Shazil Shehzadn, Norge 1711

Efter sejren i sidste runde tog jeg en dagens ret i restauranten og tog derefter tilbage mod Odense.

Ratingmæssigt gav det et hop nedad, idet jeg med en forventet score på 5.15 tabte 4 points. Så jeg faldt fra 1861 til 1857.

Turneringens hjemmeside blev godt og hurtigt opdateret med blandt andet rundelægning, partier og anekdoter. Vinder af turneringen blev tyskeren GM Matthias Bluebaum.