Cykelture på Bornholm i dagene torsdag 31. juli til tirsdag 5. august 2008

Under Baltic Sea Cup i Rønne var jeg på flere udflugter på en lejet cykel. Med udgangspunktet Almegårds Kaserne i Rønnes nordlige udkant gik turene til blandt andet Hammershus, Gudhjem, Svaneke og Nexø.

Første udflugt om torsdagen gik via Rønnes centrum til den østlige havneby Nexø og derfra videre til den nordlige havneby Gudhjem via Svaneke. På denne tur fik jeg desværre ikke digitalkameraet med. Turen tilbage til Rønne og dermed kasernen fra Gudhjem er på 25 km og foregik på cykelvej, nemlig på en grusbelagt, men behagelig cykelrute. Lige inden grusstien blev Helligdomsklipperne og Rø besøgt.

Dagen efter tog jeg til Hammershus via Helligdomsklipperne. På vej tilbage derfra kom jeg ud til Jons Kapel, hvilket ikke skete sidste år. Dagen derpå, om lørdagen, tog jeg ud i storskoven Almindingen midt på øen. Her så jeg Rytterknægten, Ekkodalen og Dronningestenen. De næste dage bød på mere tilfældige cykelture, dog ikke om tirsdagen, hvor jeg om eftermiddagen besøgte Nyker Rundkirke. Nyker, der ikke ligger langt fra kasernen. Denne dags formiddag og start eftermiddag bød på en udflugt med andre deltagere af skakturneringen til Hammershus.

Middelaldergravplads med tre bautasten mellem Gudhjem og Allinge

På vej mod Hammershus på den nordlige spids af Bornholm

Hammershus

Trappen på 170 trin ned til Jons Kapel

På cykelvejene kom man ind i mellem ud fra skrappe stigninger eller fald. Her tæt ved Jons Kapel

Nyker Rundkirke

Alteret i Nyker Rundkirke

Alt i alt 6 udflugter rundt om på øen på i alt cirka 250 km, omkring en tredjedel om torsdagen.