Skak på nettet

Der er flere muligheder for gratis at spille skak på Internettet. Jeg har fundet et glimrende sted, nemlig eskak. Min indmeldelse i denne skakklub på nettet skete 19. januar 2005. Klubben har flere tusinde medlemmer og egen klub- og pokalturnering. Derudover også andre turneringer, såsom tematurneringer over bestemte åbninger. Man kan også udfordre en anden spiller i en match over 2 partier. Partierne (som andre end spillerne selv kan følge med i ) man spiller, bliver enten ratet eller ikke ratet. Klubben kører med eget ratingsystem, hvor man ved indmeldelsen tildeles 1300, med mindre man via en e-mail gør opmærksom på sit langt højere ratingtal i DSU-systemet. Ratingen foretages for hvert afsluttet parti og altså ikke som i DSU efter afslutningen af en turnering. Dette betyder, at ens rating ændrer sig i løbet af en turnering. Udviklingskoefficienten er endvidere lagt fast, ligegyldigt hvor høj ens rating er, nemlig 40 pr. point. Samtidig er der ingen bonus.

Noteringen af partierne foregår med kort notation, det de fleste spillere i DSU-turneringer benytter.

En af de gode ting, er at man kan maile til de andre medlemmer af klubben og deltage i et diskussionsforum. I dette forum diskuteres mange relevante ting indenfor skak, men også emner såsom fodbold og politik.

For at kunne se stillingen på brættet kræves et gratis java-program (som der henvises til på e-skakklubbens hjemmeside), i hvert fald hvis man som jeg har styresystemet Windows XP. Når dette Java-program er installeret, opstår der ind i mellem et problem, nemlig at skakbrættet med stillingen først fremkommer, når man har minimeret og derefter straks maksimeret vinduet med e-skakklubbens hjemmeside og dermed stillingen. Efter meget kort tid er dette med først minimering og derefter maksimering af vinduet med stillingen, noget man vænnes til.

Som nævnt kan man ved hjælp af tema-turneringerne afprøve forskellige åbninger. Dette benyttede jeg mig hurtigt af, idet jeg testede min viden i Morra-gambit i Siciliansk. Jeg spillede mod folk med 1457 i gennemsnitsrating (i eskak-systemet) og scorede 8½ af 10. Denne turnering, sammen med to sejre i en udfordringsmatch, lagde omkring 170 ratingpoints oveni mit starttal på 1300. De 12 partier blev spillet over 1½ måned.

Herunder er der links til 11 af ovennævnte 12 partier :

Morra-Gambit : Hvid mod Peter Gram Tagesen, Sort mod Peter Gram Tagesen
                         Hvid mod Ole Schmidt, Sort mod Ole Schmidt
                         Hvid mod Ovekon, Sort mod Ovekon
                         Hvid mod Finn Møller, Sort mod Finn Møller
                         Hvid mod Morten Thor Rasmussen

Udfordringsmatch : Hvid mod John Erik Andersen, Sort mod John Erik Andersen

Fra midten af marts og en måned frem deltog jeg i en almindelig, dobbeltrundet 6-mandsgruppe på lidt højere niveau end den forrige. Her kunne åbningen vælges frit. Min score på 8 af 10 rakte til gruppesejren, 1 point foran nr. 2. Min rating i klubben var efter turneringen 1654, hvilket er omtrent 260 under mit officielle danske tal.

Hvid mod Johan Petersen, Sort mod ham
Hvid mod Kent Rasmussen, Sort mod ham
Hvid mod Hinkelmann, Sort mod ham
Hvid mod Frank Rasmussen, Sort mod ham
Hvid mod Jakob Pilsgaard, Sort mod ham

Endvidere spillede jeg endnu en udfordringsmatch :

Hvid mod Johnny Jensen, Sort mod ham.

Fra 12. april 2005 startede jeg på knockout-turneringerne, startende med den 9. af slagsen. Siden deltog jeg også i den 10.,13., 14., 18. , 25. og 26. i den 14. nåede jeg mit hidtil længste, nemlig 4. runde, hvor jeg blev slået ud 11. september 2006. Indtil videre har jeg altid avanceret fra første runde. Kun i den 13., 14. og 25. udgave er det lykkedes at gå videre til 3. runde. Alle mine partier fra knockout-turneringerne til den attende af slagsen følger her :

9. udgave
1. runde : Hvid mod Peter Stenberg, Sort mod ham.
2. runde : Hvid mod eslprof2003, Sort mod ham.

10. udgave
1. runde : Hvid mod Henrik Mathiesen, Sort mod ham.
2. runde : Hvid mod Jakob Grauslund, sort mod ham.

13. udgave
1. runde : Hvid mod Henrik Mortensen, Sort mod ham.
2. runde : Hvid mod Henrik Brøchner, Sort mod ham.
3. runde : Hvid mod Henrik Petersen, Sort mod ham.

14. udgave
1. runde : Hvid mod Brian Lundgaard, Sort mod ham.
2. runde : Hvid mod Henrik Dahl Pedersen, sort mod ham.
3. runde : Hvid mod Ovekon, Sort mod ham.
4. runde : Hvid mod Kim Jørgensen, Sort mod ham.

18. udgave
1. runde : Hvid mod David Christophersen, Sort mod ham.
2. runde : Hvid mod Kim Jørgensen, Sort mod ham.

Efterfølgende har jeg deltaget i nr. 25 og 26, hvor jeg nåede 3. runde i den første (slået ud af Michael D. F. Sørensen med ½-1½) og 2. runde i den anden (Roland Lundberg fra Sverige slog mig ud).

1. maj 2006 startede en tematurnering over Grünfeldindisk. Her var 2 af modstanderne 2100-folk og den sidste en på 1700-1750 (i DSU mesterspiller). Af de tre partier er alle afsluttet med tab.

Min første klubturnering har jeg også spillet, hvilket gav en score på 7½ ud af 10. Dog ingen førsteplads, der ville have givet deltagelse i lodtrækningen om en gavecheck til Dansk Skaksalg. Også en anden turnering har jeg deltaget i. Det var en 6- mandsgruppe med to partier hver. I denne turnering var Leif Buch (over 2100) med, hvorfor jeg her måtte nøjes med 2. pladsen med 8 af 10.

I holdturneringen, der er et nyt tiltag fra 20. april 2006, har nuværende og tidligere medlemmer af Læseforeningen oprettet et  4-mandshold. Jeg indtager bræt 2 på holdet, der kaldes "Læsedrengene". Ellers består holdet af

1. Mads Bilde Svendsen
3. Jakob Grauslund
4. Palle Halkier Jørgensen

Holdturneringen består af flere divisioner, altså lignende konceptet fra DSU. På eskaks hjemmeside fremgår det, at mit hold er (11/9-2006) rykket op til den bedste række. For et par uger siden (23/1-2007) startede holdturneringen igen. For flere uger siden (skrevet 8/6-2007) sluttede divisionsturneringen med en sidsteplads i øverste række for Læsedrengenes vedkommende. I den igangværende omgang er vi ikke med (sommer 2008).

Siden marts 2006 er min rating i klubben steget til ca. 1848, 71 under mit DSU-tal.