Før hjemmekampen mod Haderslev 1

For første gang i sæsonen stiller vi i, så vidt jeg ved, i stærkeste opstilling i toppen. Det betyder, at jeg skal spille Hvid på fjerdebrættet. I bunden er jeg ikke så sikker på opstillingen, men jeg mener at vide, at Lars Bo Sørensen kommer med i stedet for Peter Grau, der nu bor i Haderslev (og derfor næppe rejser til Fyn for at spille skak). Samtidig har en lille fugl sunget noget om, at Erik Mathiesen måske vender tilbage til holdet. Dette antager jeg i det følgende.

Stiller Haderslev op i stærkeste opstilling, bliver holdene sandsynligvis som nedenfor angivet.

Brætnummer Farven for spilleren på hjemmeholdet Læseforeningen 2 Haderslev 1
1 Sort Jannick Skow, 1964 Søren Brautsch, 2247
2 Hvid Mads Bilde Svendsen, 2064 Kai Bjørnskov, 2160
3 Sort Jørgen Lynggaard, 2075 Jacob Gemzøe, 2113
4 Hvid Ego, 1949 Carsten Hansen, 2095
5 Sort René Rauer Hansen, 1874 Allan Hye, 1954
6 Hvid Erik Mathiesen, 1858 Christian Andersen, 1973
7 Sort Jens Rasmussen, 1714 Ole Trøst Poulsen, 1927
8 Hvid Lars Bo Sørensen, 1818 Anders Munch, 1869

De angivne ratingtal er fra januar 2003. Vores forventede score er 2,69.

Har udeholdet et enkelt afbud oppe i toppen, så får jeg i følge ovenstående fornøjelsen af Allan Hye. I dette parti fra Horsens Lang Weekend 1998 havde jeg Hvid mod ham. Dengang lavede han en fejl i 6. træk i en lukket sicilianer. Den straffede jeg og vandt en bonde og senere partiet.

De andre kampe i 4. runde er FREM 1 - Tønder 1, Sydøstfyn 1- Nyborg 1 og Aabenraa 1 - Søndersø 1. De to første kampe er top mod bund, så her kan vi håbe på, at topholdene lever op til favoritværdigheden og vinder knusende stort, gerne 7-1. Den sidste kamp ender nok med en lille sejr til Søndersø. Hvis vi selv kan hente 3 points, så har vi en chance for at komme væk fra de to nedrykningspladser.

Til gennemgangen af mit holds præstationer til nu.