Klubturneringen efterår 2005, samlet gruppe efter Schweizer-systemet

Nr Spiller Rating 1 2 3 4 5 6 7 Points Ny rating Pl
1 Robert Vollertsen (5.45) 2105

110

6 1

½5

7 ½

3 1

14

½2

2106 1
2 Jørn Moestrup (5.85) 2050

11½

0 5

151

113

7

19

1½

5 2033 2-3
3 Peter Grau (5.45) 2038

112

8 1

½11

4 0

1

15

7 1

2019 4-6
4 Erik Mathiesen (4.40) 1916

131

1 7

9 1

3

5 0

1 0

½8

1919 4-6
5 Johnny Holler Johansen (3.45) 1863

114

2 1

1 ½

1 9

4

3 0

½6

 5 1910 2-3
6 Jakob Grauslund (4.50) 1801

151

0 1

12½

½8

111

101

5½

1801 4-6
7 Jens Rasmussen (3.25) 1743

116

4 0

114

½ 1

2 0

131

3

1751 9-10
8 John Nielsen (4.00) 1702

171

3

13 0

6½

114

111

4½

4 1702 7-8
9 Kurt Ploug (3.50) 1661

118

101

4

5 0

113

2 0

11u

3+u   11-12
10 Nedzad Barlov (3.70) 1572

1 0

9

17 1

118

12½

6

13u

2½+u   13
11 Christian Winther (2.20) 1564

½ 2

161

3 ½

112

6 0

8 0

9

3+u   11-12
12 Jens Skjoldborg (3.60) 1558

3 0

115

½ 6

110

½10

161

117

4 1576 7-8
13 Flemming Schmidt (2.15) 1493

0 4

181

8

2 0

9 0

7

u10

2+u   15
14 Claus Børsen (3.25) 1424

5 0

117

7 0

½15

8 0

181

116

1435 9-10
15 Morten Espersen (3.20) 1405

0 6

120

2

14½

116

17 1

018

1374 14
16 Dan Wulff Kristensen (3.30) 1380

7 0

11

18 0

117

150

012

140

1 1277 17-18
17 Villy Nielsen (1.05) 1072

0 8

14 0

10

16 0

118

15

120

1 1070 17-18
18 Jacob Holm (0.70) 1000

9 0

13

16

100

170

014

151

2 1058 16

8. september : For første gang spiller man i Læseforeningen klubmesterskabets efterårsafdeling efter Schweizer-systemet. Dette system kendes fra alverdens Opens, blandt andet Vesterhavsturneringen og Politiken Cup her i Danmark. Systemet er en modificeret udgave, så derfor havde Robert Vollertsen som højest ratede hvid.

Der var et udsat parti i denne aftens runde, nemlig Jørns parti mod Chr. Winther. Resten af partierne var rene favorit-sejre. Robert vandt ret hurtigt over Nedzad, og Peter Grau fik hurtigt den bedste stilling. Dette blev lidt efter konverteret til angreb og kvalitet mere. Angrebet blev ført til trækket før mat, da Jens Skjoldborg opgav her. I et parti, hvor Erik udviklede sine løbere til b7 og g7, forsøgte Flemming et angreb mod den sorte majestæt på g8. Bortset fra tårnet på a1, deltog alle hans brikker i angrebet. Mens stillingen stadig var mindst lige, set fra Flemmings side, forsøgte han med et springeroffer på f5. Offeret var chancerigt, men ikke korrekt. Efter at Erik fik kongen til e7, satte han det afgørende modstød på h-linjen ind. Dette modstød afgjorde i få træk grundet de store svækkelser på hvids kongefløj. Jakob Grauslund spillede aftenens længste parti, hans parti var færdigt efter næsten 4 timers spil. I midtspillet ofrede Morten med de hvide brikker en bonde. Han fik rigeligt spil for den, men i fortsættelsen fik Jakob byttet dronninger og taget presset mod sin stilling af. Bonden fastholdt han, og i det afsluttende bondeslutspil fik han endnu en bonde og vandt derfor hurtigt herefter. Dan Wulff spiller aggressive åbninger, således også med sort mod Jens Rasmussen. Endnu engang fik Dan ødelagt modstanderens rokade, men som så ofte før kunne han ikke fastholde presset. Svækkelserne bondestrukturen bagude blev i slutspillet fatale for Dan. John fik en kombination ind på Villys urokerede konge i starten af midtspillet. Efter denne bondegevinst var Villy med hvid presset i resten af partiet, blandt andet takket være et officersoffer. Det sluttede med, at John først fik en damegevinst og siden satte mat 7-8 træk efter. Efter en lige stilling efter 12-15 træk, begyndte ratingforskellen at gøre sig gældende i partiet mellem Kurt og Jacob Holm. Først vandt Kurt en bonde, siden et tårn.

Mit eget parti, hvid mod Claus Børsen, varede 23 træk. Længe var stillingen lige, men efter 15.- Lf5? var partiet vundet for mig. Få træk efter fik jeg udnyttet denne løbers udsatte placering til at få en springer fra e2 til e4. Herfra truede den afgørende med en skak på f6 eller en vigtig bondegevinst på d6. I slutstillingen var der udækkelig mat på g7.

16. september : I 2. runde blev et enkelt parti vundet uden kamp, nemlig Kurt Plougs mod Nedzad. Ellers blev resten af partierne spillet. Christian Winther kom først nu i gang med at spille, idet hans parti mod Jørn Moestrup fra første runde stadig hænger. Han havde sort mod Dan Wulff, der spillede Nordisk Gambit. Hurtigt var Christian tre bønder oppe, men stillingen var meget kompliceret. Dan ofrede en springer på c6 mod Christians kongestilling på dronningfløjen. Christian måtte give damen, men da Dans dame var kommet for langt frem, blev hun vundet tilbage. Da krudtrøgen lettede, havde Christian to lette officerer og en bonde for et tårn. Dette kørte Winther til sejr. Flemming Schmidt vandt med de sorte hurtigt Jacob Holms dronning og dermed partiet. Claus Børsen fik med hvid hurtigt en binding ind på Villys springer på d7. Denne springer gik tabt, men typisk Villy fortsatte han ufortrødent videre. Men nederlaget kunne han ikke hindre. Morten Espersen forsøgte med sort et springeroffer på h3 mod Jens Skjoldborgs kongestilling på g1. Offeret gav ikke noget, så med en officer mere kørte Jens den sikkert hjem, selvom dronningerne længe var på brættet. John Nielsen undervurderede med hvid en afdækkerskak mod Peter Grau. Han blev nødt til at sætte et tårn imellem på e3. Så kom Lh6 med yderligere en binding af tårnet, idet Johns dame stod på d2. Godt nok havde John muligheden f4, men det ville bare koste yderligere en bonde. I stedet for f4 kom Te1, men med kvalitet under var Johns skæbne besejlet. Erik Mathiesens parti mod Jens Rasmussen var omskifteligt, først var Jens med sort nede med en bonde, senere vandt han en kvalitet. Men Eriks fribonde på d5 viste sig at være stærk, specielt efter dronningafbytningen. Bonden kom til sin ret i slutspillet med løber mod tårn og bønder på begge fløje. Bonden var stærk nok til, at Erik afgørende kunne ofre løberen på g7. Jakob Grauslund forsøgte med hvid at angribe Roberts kongestilling med f4-f5. Det gav Robert en isoleret bonde på g6, men alligevel var hans kongestilling solid. Stadig med dronningerne på brættet tilbød Jakob remis. Men Robert følte, at der var masser af spil i stillingen og afslog. Noget efter opstod et slutspil med sortfeltede løbere og en del fribønder. Jakobs 2 fribønder på d- og f-linjerne var lette at standse, mens Roberts 3 ikke lod sig stoppe, da de var placeret på a-, e- og h-linjerne.

Ingen af disse partier bød på overraskelser, men den kom i mit parti mod Jørn Moestrup. Jeg havde sort i Nimzo-indisk og stillede mig op med e6, d6 og e5. Dette havde jeg gjort tidligere mod ham med sejr til følge. Han spillede et tidligt c4-c5 og fik svækket min bonde på d6. Til gengæld var min hvidfeltede løber let at udvikle, mens hans tilsvarende løber stod på centrumsbøndernes feltfarve. Rimeligt hurtigt fik jeg fin kontrol over den eneste åbne linje, c-linjen. Men det kunne ikke udnyttes til noget konkret. Den afgørende fejl kom, da Jørn spillede f4?, idet trækket tillod en kombinatorisk bondegevinst. Det herved opståede slutspil vandt jeg i sikker stil.

22. september : Inden 3. runde blev det udsatte parti fra 1. runde spillet. Chr. Winther og Moestrup spillede remis. Der var to udsatte partier i 3. runde, nemlig Morten Espersen - Jørn Moestrup (sidstnævnte sejrede 4 dage senere) og Peter Grau - Christian Winther. Endvidere tog Robert og jeg remis inden runden startede, så der blev spillet 6 partier. Topopgøret mellem Kurt Ploug og Erik Mathiesen var endnu en dobbelt-fianchetto fra Eriks side. Senere mindede det om kongeindisk, hvor der var hvide bønder på e4 og f4 samt sorte bønder på e5 og f5. Dette opstod efter et springeroffer på f4 fra Eriks side og et mod-springeroffer på f5 som svar. Ret hurtigt efter var det klart, at Erik stod bedst og angrebet mod Kurts svage kongestilling afgjorde. Kurt gav op få træk før mat. Jakob Grauslund spillede med sort afbytningsvarianten i Grünfeldindisk mod Jens Skjoldborg. Det kom Jakob fint ud af, idet han fik bonde og god stilling. Selvom Skjoldborg fik en fri d5-bonde, burde han ikke have noget for bonden. I stedet for Txf3, der så lovende ud, overså Jakob Ld2, der vandt kvalitet grundet en binding. Herefter var materialefordelingen dronning hver, 6 bønder hver og tårn mod Jakobs løber. Dette var vundet for Skjoldborg, men han tilbød remis, da han overså Dd7. Efter en smule overvejelse accepterede Jakob pointdelingen. Jens Rasmussen kom dårligt fra start med de hvide brikker mod Claus Børsen. Længe var hvids Lc1 helt afskåret fra at komme i spil. Af denne grund kunne tårnet på a1 heller ikke frigøres. Tårnet blev dog sendt i spil via a4 og d4. På dette tidspunkt havde Claus angrebsmuligheder på kongefløjen. Samt en bonde mere. Men en dronningafbytning fik partiet til at vende, for få træk efter afbytningen mistede Claus en officer. Altså en heldig pind til Jens Rasmussen. John Nielsen prøvede med sort mod Flemming Schmidt at angribe med f7-f5. Men det efterlod e6 svækket, hvilket Flemming udnyttede til at placere en hest i dette smørhul. John så sig nødsaget til at ofre kvalitet på denne springer, men det hjalp ikke. Med udsigt til at gå mat eller lade  e6-bonden gå i dronning, opgav John. Villy Nielsen forsøgte med hvid et tårnoffer på h2 mod Nedzad Barlov. Men der var intet i det, og hurtigt var det parti afgjort. Dan Wulff ofrede tre bønder for spil i h-linjen mod Jacob Holms konge på g1. Dans angreb var ikke særlig farligt, så Jacob fik senere et tårnslutspil med to bønder mere. Dette vandt han uden større problemer.

30. september : Kurt Ploug havde meldt afbud, så jeg var kun i spillelokalet i den første times tid. Her så jeg så åbningen og starten af midtspillet i de seks partier, der blev spillet i 4. runde. Nede i bundregionen kom Villy med de sorte hurtigt galt af sted mod Dan Wulff. Dette vandt Dan en bonde på. Herefter fik Villy rokeret langt og fik derved stabiliseret stillingen. Men den tabte bonde afgjorde sandsynligvis, idet Dan senere vandt. Nedzad Barlov spillede med hvid et vildt parti mod Jacob Holm. Nedzad fik et par stærke bønder på c5 og d6 meget tidligt i partiet, faktisk inden Jacobs dronningfløj var udviklet. Til gengæld truede Jacob på b2 og f2. Han fik slået på b2 med trussel mod Ta1 og Sc3. Nedzad byttede på f6 med skak og Jacob slog tilbage med e7-bonden. Herved var tårnlinjen mod f2 lukket og d6-bonden fri. Dobbeltangrebet parerede Nedzad og vandt vel så på sine farlige bønder. Jakob Grauslund spillede med hvid Sämich-varianten i Kongeindisk mod John Nielsen. Da jeg forlod spillelokalet, var der endnu ikke sket noget og stod derfor meget lige. Partiet sluttede med pointdeling. Heller ikke i starten af partiet mellem Claus og Morten skete der noget. Dette parti sluttede remis. Som mod Jørn Moestrup spillede Christian Winther med hvid lukket Siciliansk mod Jens Skjoldborg. Mod Moestrup viste Christian godt teorikendskab og stod klart bedst efter åbningen, mod Skjoldborg gik det samme vej, idet han vandt. Selvom det stod lige, da jeg gik. I topopgøret mellem Erik Mathiesen og Peter Grau stod det lige efter en times tid. Åbningen var Adjehins Forsvar, hvor Peter med Lf6 kunne lægge pres på Eriks d4-bonde. Hvad der skete efter den første time af partiet, så jeg ikke, men Erik sejrede og har hermed 4 points af 4 mulige!

3. oktober : Jeg spillede denne mandag aften mit udsatte parti i klubbens lokaler. Det var hvid mod Kurt Ploug. Vi spillede Afslået Dronninggambit, og først i 16. træk blev det interessant. Her slog jeg en løber på e7 og Kurt slog tilbage, men ærgede sig bagefter over, at han ikke slog på e5 i stedet. Straks efter hans Txe7 spillede jeg f4 med forsøg på kongeangreb. Disse komplikationer fik han kæmpet sig ud af, for så 5-6 træk senere at tillade mig at vinde en kvalitet. Denne nåede jeg ikke at vinde, da jeg fejlagtigt gav Kurt muligheden for at spille Sg3, hvorefter vi begge ville få en kvalitet og sammenlagt Kurt en bonde i overskud. I stedet havde jeg heldet, da Kurt valgte Se6, hvilket godt nok hindrede kvalitetstabet, men gav mig afgørende angreb.

7. oktober : Ved at besejre Erik Mathiesen, der indtil denne runde havde maksimumpoints 4, kom jeg selv på førstepladsen. Med hvid spillede jeg Afslået Dronninggambit. Erik udviklede Lc8 over b7. I starten af partiet blev det klart, at jeg skulle spille mod Eriks isolerede bønder på c5 og d5. Da jeg ikke selv havde bønder på de to linjer, men på b2 og e3, kunne jeg med tårnene presse disse to hængende bønder. Erik solgte i 16. træk en kvalitet, hvorved jeg fik gevinststilling.  De to hængende bønder blev der herefter spillet på gennem det meste af midtspillet. Med e3-e4 fik jeg åbnet stillingen, da et d5-d4 ikke kunne spilles. Herefter vandt jeg hurtigt endnu en kvalitet og fik byttet damer. I slutspillet havde jeg en fribonde på c7, mens Erik havde to, nemlig på c4 og a4. Min fribonde og hans på a-linjen blev forvandlet. Efter disse forvandlinger havde Erik vundet den ene kvalitet tilbage, men hans springer var fanget på a1.
Robert Vollertsen kom op på en delt 2. plads ved med sort at besejre Peter Grau. Peter spillede Engelsk og gik i starten af midtspillet til kongeangreb, men gik for hårdt frem. Hans tårnoffer på f5 var ukorrekt, hvorfor han tabte. Jørn Moestrup spillede hvid mod Jens Rasmussen i et parti, hvor Moestrup rokerede langt og Jens havde kongen på e8. Samtidig havde Jens en svag bonde på d6, som Jørn spillede på. Dette fik Jens til at ofre en bonde med g6-g5. Men presset mod d6 blev dog ikke svækket af den grund. Senere mistede Jens en officer, men han fortsatte noget tid endnu. Men nederlaget kunne han ikke hindre. Nedzad spillede sort mod Jens Skjoldborg og kom i midtspillet en bonde foran, men desværre for ham, var slutspillet med uligefarvede løbere, samt et tårn til hver, hvis vi ser bort fra bønderne. Så partiet sluttede remis. De to bundopgør gav sejre til hvid. Morten Espersen vandt over Dan Wulff. Begge havde en isoleret dobbeltbonde, Dans på c-linjen gav ham en åben b-linje ned mod Mortens konge og Mortens dobbeltbonde på e-linjen gav en åben f-linje ned mod Dans konge. Selvom Morten var en bonde foran, så Dans chancer på b-linjen bedre ud end Mortens på f-linjen. Der blev senere afviklet til slutspil med tårn og let officer til hver. Her vandt Dan bonden tilbage, men tabte alligevel slutspillet. Villy fik sit første point ved at angribe Jacob Holms konge, blandt andet ved hjælp af h-bonden. Det hele blev meget nemmere for Villy, da Jacob glemte at flytte den truede og og indtil da uudviklede Sb8. Denne slog Villy med skak og hurtig mat.

Mandag 10. oktober spillede Kurt Ploug og Flemming Schmidt deres udsatte parti i goklubbens åbningstid (go foregår, ligesom skakken, i Bolbro Brugerhus). Med de sorte brikker kom Flemming skidt fra start og tabte en officer. Selvom damerne var byttet af, fik Kurt opstillet et matnet i træk 26. Her opgav Flemming. I slutstillingen stod Sorts dronningløber og -tårn stadig på deres udgangsfelter c8 og a8. Dagen efter blev partiet mellem John Nielsen og Claus Børsen afviklet med sejr til John.

14. og 20. oktober : Inden runden i går aftes (13. oktober) startede, havde Peter Grau og Christian Winther spillet remis i det udsatte parti fra 3. runde. Og Jørn Moestrup har vundet sit udsatte parti fra 4. runde mod Flemming Schmidt (20. oktober). Også 20. oktober vandt Jakob Grauslund over Christian Winther.
De 3 af de fem øverste (og kun de tre) kan med en runde igen hente turneringssejren. Kun Erik Mathiesen og Peter Grau har afgivet for mange points til at kunne vinde denne efterårsafdeling af klubmesterskabet. Dette til trods for, at sidstnævnte vandt over mig, der førte med 4½/5 inden runden. Det var et parti, som Peter Grau styrede fra start til slut, uden at give mig modchancer. Dette fordi jeg spillede for passivt gennem hele partiet. Hans terrænfordel var over hele brættet. Først pressede han kongefløjens bønder fremad, dernæst ofrede han to bønder på den anden fløj for at kunne spille på gennemførelsen af e4-e5 og for at kunne give en giftig skak på c4 eller d5 med løberen. Efter gennemførelsen af e5 kom der et afgørende offer på f6. Herefter var hans fribønder på e6 og f5 sammen med fortsat kongeangreb begrundelsen for pointfordelingen.
Efter Peters udspilning af den førende spiller havde Robert og Erik begge muligheden for at tage førstepladsen, idet de begge lå med 4 points inden runden. De mødtes indbyrdes og Robert tog Eriks h-bonde i åbningen. Erik, der havde sort, ofrede en kvalitet på løberen på h7 for at få aktivt spil mod Roberts konge på f1. Da Robert heller ikke havde fået Sg1 ud endnu, var der noget for det ofrede materiale. Senere ofrede Erik en løber på h6 for at få Roberts dronning væk fra dækningen af d3. På dette felt var der en giftig skak. Robert afslog offeret, men kom i problemer alligevel. Erik fik nemlig senere muligheden for en mat i få træk. I stedet solgte han et tårn og tabte. Jørn Moestrup kom med i topkampen ved at besejre Kurt Ploug med hvid. Efter dronningafbytning fik Moestrup udnyttet Kurts uudviklede Lc8 og Ta8 ved at få en springer til b6 og et tårn på c7. Dette bandt Kurts dronningfløj, og det var mere end Kurts stilling kunne bære. Jakob Grauslund havde sort mod Nedzad Barlov og vandt hurtigt en centrumsbonde og lidt senere en til bonde. Med sikkert spil fik Jakob afviklet til et tårnslutspil med to forbundne fribønder i overvægt. Mens Nedzad havde kongen foran en af fribønderne, blev han mat. Flemming Schmidt ofrede i midtspillet med hvid uforståeligt en kvalitet mod Jens Rasmussen. Jens afviklede samtidig med modtagelsen af ofret til et let vundet slutspil. Christian Winther fik med sort de bedste chancer i midtspillet mod John Nielsen, idet han bragte sig et par bønder op. Men så vandt John et tårn og dermed partiet. Med hvid gik Dan Wulff til kongeangreb i midtspillet mod Jens Skjoldborg. Undervejs ofrede han to bønder. Da angrebet ikke brød igennem, blev Skjoldborgs merbønder afgørende. Claus Børsen tabte med sort en bonde i åbningen mod Jacob Holm. Men senere fik Børsen alligevel hevet hele pointet hjem. Det sidste parti, det mellem Villy og Morten, så jeg ikke meget til.

Sidste runde spilles 3.november. Sandsynligvis bliver opgørene i toppen Robert mod Moestrup samt Jakob Grauslund mod mig.

3. november : Jakob Grauslund og jeg tog en remis inden rundens start. Herefter kunne Robert og Jørn spille om turneringssejren. Åbningen var Nimzo-indisk, der gik over i noget, der mindede om Stonewall i Hollandsk. Stillingen var ret lige indtil træk 18-20 stykker, uden at der skete noget. Så vandt Robert en bonde og tilbød remis, hvilket Moestrup tog imod. Dermed vandt Robert Vollertsen klubturneringens efterårsdel med Jørn Moestrup og mig på en delt 2. plads. Erik Mathiesen havde i et parti, hvor begge rokerede langt, muligheden for at nå den delte andenplads, men trods stor åbningsfordel med hvid måtte han nøjes med remis mod John Nielsen, der som svar på g4-g5 ofrede den herved truede springer for at få en evig skak sat ind. Peter Grau fik rettet op på en dårlig turnering med sejren over Jens Rasmussen (og med sejren over mig i runden før). Jens var med hvid angrebsivrig i et parti, hvor begge rokerede kort. Samtidig med bondefremstød på dronningfløjen, spillede han på officersangreb på den anden fløj. Jens forivrede sig med c4-c5 og kort efter med et springeroffer på g7. Herefter fik Peter Grau sat gang i fribonden på d-linjen og senere afgjorde en binding af et tårn partiet endegyldigt. Også Jens Skjoldborg nåede over 50%. Det skete med en let sejr over Villy Nielsen, der startede med at angribe via en åben g-linje mod hvids kongestilling. Da angrebet hurtigt var afværget, blev Villy presset langt tilbage på brættet. Da Villy tabte officer nummer to, var der samtidig trussel om mat i bunden. Denne trussel parerede Villy og tabte senere endnu en officer. Dan Wulff overså med sort et bondetab i åbningen mod Claus Børsen. Dog havde Dan noget kongeangreb, men det lod sig rimeligt let parere. Efter forsvarstrækket g2-g3 som svar på g4xh3 opgav Dan. Jacob Holm fik med sort en springergaffel ind på Morten Espersen. Herved vandt Jacob en kvalitet, men senere overså han, hvordan den kunne beholdes. Det ebbede ud i et tårnslutspil med en fribonde til hver. Dette slutspil var klart remis, men da Morten en sidste gang havde muligheden for at få byttet fribønderne af, spillede han fejlagtigt Tg8. Derved mistede han sin frie c-bonde, mens Jacob fik lov at beholde sin frie e5-bonde. Herefter vandt Jacob på sin fribonde.

To af partierne blev mod sædvane udsat (normalt skal alle partier være afviklet senest på dagen, hvor sidste runde spilles).

Min andenplads gav mig mestertitlen tilbage og mit ELO-tal røg op på 2011.