Kongegambit i 90erne

AF JENS KRISTIANSEN

I 1991 skrev jeg, at jeg forudså en renæssance for kongegambitten i 90'erne. Fra slutningen af 80'erne og op gennem 90'erne har man set, at mestrenes valg af åbninger bliver bredere og bredere. Stort set alle rimeligt anvendelige åbninger ses spillet også på det allerhøjeste stormesterplan. Og masser af gamle åbninger og varianter bliver hevet frem og tilført nye ideer. Så hvorfor ikke også kongegambit? Jeg troede og tror stadig, at åbningen er absolut sund og levedygtig.

Jeg har da også fået til dels ret i min profeti. Kongegambit er i 90'erne blevet spillet af meget stærke stormestre som Short, Ivantjuk, Polgar, Fedorov, Illescas, Shulman m.fl. Og længere nede i rækkerne er åbningen ikke længere noget særsyn. Men på det allerhøjeste plan i superturneringerne er det stadig kun Short, der nogle få gange har brugt den.

Det kan der være mange grunde til. Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at de allerstærkeste mestre har rent skaklige grunde til at afvise kongegambitten - grunde som mine skakevner ikke rækker til at forstå. Men dertil kommer også, at kongegambit er en særdeles kompleks åbning med myriader af forskellige varianter, som hvidspilleren skal have tjek på. At skulle sætte sig ind i kongegambitten er formentligt et arbejde af lige så stort omfang som at sætte sig ind i f.eks. spansk åbning. Der kan altså godt være rent tidsmæssige grunde til, at stormestrene højst vil bruge åbningen som et overraskelsesvåben.

Men at studere bestemte udvalgte varianter i kongegambit mener jeg kan være en særdeles god øvelse for alle rimeligt gode spillere. Åbningen giver nemlig som oftest sine helt egne, distinkte stillingstyper - stillinger man ikke ser opstå ud fra nogensomhelst andre åbninger. Derudover er meget af det, der står i åbningsbøgerne, baseret på meget gamle analyser, som der er rig mulighed for at gendrive eller forstærke for moderne spillere. I kongegambit kan man ikke forlade sig bevidstløst på kendte skemaer og planer og slet ikke åbningsbøger. Man bliver nødt til at tænke selvstændigt og kreativt.

Og det hjælper slet ikke at forlade sig blindt på PC'ens analysemodul. I masser af varianter i kongegambit ofres der materiale motiveret i meget langsigtede mål, der ligger uden for de stærkeste skakprogrammers horisont. Man kan selvfølgelig have masser af gavn af analysemodulet, men det kræver, at man selv er i stand til at orientere sig i variantmylderet og give skakprogrammet de rette små underopgaver. Derfor er netop analyse af kongegambit-partier også en god øvelse i den rette brug af skakprogrammer til analysehjælp.

De følgende partier håber jeg vil inspirere Skakbladets læsere til mange fornøjelige analysetimer. I kommentarerne anfører jeg en hel del af mine egne trækforslag og analyser, som jeg faktisk har tjekket temmelig grundigt. Derfor skal der såmænd nok alligevel være et og andet, der ikke står for en nærmere prøve hos andre spillere. Kom bare an og lad mig høre kommentarer og kritik af mine varianter!

Efter 1. e4, e5 2. f4, exf4 3. Sf3 er den mest kritiske plan, at sort prøver at holde bonden med g7-g5. I artiklen holder jeg mig til partier fra 90'erne, hvor sort forfølger denne plan. Der kunne også være bragt fine partier med varianterne 3. -, d5, 3. -, Le7, 3. -, Sf6 eller 3. -, Se7 osv. For ikke at tale om den helt nye spillemåde 1. e4, e5 2. f4, Sc6!? med ideen 3. Sf3, f5!?

De La Villa - Am. Rodriguez

Bayamo 1991

1. e4, e5 2. f4, exf4 3. Sf3, g5 4. h4.

De fleste regner det for nødvendigt med det samme at slå sorts bondefalanks i stykker. Se dog senere Fedorov - Adams!

4. -, g4 5. Se5, Sf6 6. Lc4.

6. d4 har altid stået for mig som en væsentligt kedeligere spillemåde. Se Shulman - Dervishi.

6. -, d5 7. exd5, Ld6 8. d4, 0-0!

Som sagerne står, må dette nu betragtes som bedre end fortsættelsen 8. -, Sh5 9. 0-0, Dxh4 10. De1, Dxe1 11. Txe1, hvor hvid får fint spil for bonden. Efter 11. -, 0-0 12. Sc3, Lf5 er min egen hjemmelavede variant 13. Tf1!? som indtil videre har givet gode resultater i lynpartier!

9. 0-0.

9. Lxf4, Sh5! 10. 0-0, Dxh4 er direkte tabt for hvid.

9. -, Sh5 10. Sxg4, Dxh4 11. Sh2.

Her slutter de fleste lidt ældre bøger med bedømmelsen: Hvid fordel - baseret på en meget gammel analyse af Alapin.

11. -, Sg3!

Alapins analyse fortsatte med 11. -, Te8 12. Sc3, a6 13. Df3, Sg3 14. Lxf4, Sxf1 15. Txf1, og hvid har mere end rigelig erstatning for kvaliteten. Rodriguez´ træk er egentlig ikke svært at finde, hvis man inspicerer stillingen grundigt. Den sorte springer på g3 binder og baster hvid. Trækket Sg3! er nok den principielt vigtigste nyopdagelse i kongegambit i 90'erne.

12. Te1.

Dette ser ud til at føre til et meget vanskeligt spil for hvid. Kan hvid ikke gøre det bedre, må hele varianten startende med 6. Lc4 forkastes, hvilket ville meget trist for hele åbningen. Jeg er overbevist om, at skal varianten reddes, må det gøres ved at lade tårnet blive stående i slag på f1. Når først springeren på g3 er væk, går hvid efter at afbytte sorts løber-d6, snuppe f4-bonden og så spille mod sorts svækkede kongestilling. Det gøres måske bedst med 12. Ld3!? F.eks. 12. -, Sxf1 13. Dxf1, Te8 14. Sf3, Dg3 15. Sc3, c6 16. Se4, Dg6 17. Sxd6, Dxd6 18. Sg5!? med spændende angrebsspil for hvid.

I et hurtigparti mod Johny Hector for nogle år siden udførte jeg den i og for sig fremragende idé 12. De1?, Lf5 13. Df2?? Men desværre blev den gendrevet brutalt med 13. -, f3!

12. -, Lf5! 13. Sd2.

Lidt bedre er nok 13. Ld3 men sorts brikker kommer meget hurtigt i spil - f.eks. 13. -, Sd7 14. Lxf5, Sxf5 15. Sf3, Dh5 16. c4, Tae8 17. Sc3, Sg3 18. Ld2, Txe1+ 19. Dxe1, Sf6 20. Sh2, Te8 og hvid har det meget svært.

13. -, Sd7 14. Sdf3, Dh5 15. Se2, Tae8 16. c4, Te4 17. Dd2, Tfe8 18. Ld3, Txe1+ 19. Lxe1, Lxd3 20. Dxd3, Se2+ 21. Kf1, Te3 22. Dd1, Sf6.

Hvid er spillet ud, ned og færdig. På den måde er der ikke meget ved kongegambit!

23. Lf2, Sg3+ 24. Kg1, Se2+ 25. Kf1, Sg3+ 26. Kg1, Sg4 27. Lxg3, fxg3 28. Sxg4, Dxg4 29. Tc1, De4 30. Dc2, f5 31. Dxe4, fxe4 32. Se5, Te2 33. c5, Lf8 34. Sg4, e3 35. Sf6+ Kf7 36. Se4, Txb2 37. Sxg3, Kg6 38. Tf1, Lg7 39. Tf4, Td2 40. Tg4+ Kf7 41. Tf4+ Kg8 42. Tg4, h5 43. Sxh5, Td1+ 44. Kh2, e2 45. d6, cxd6 46. cxd6, e1D 47. d7, Dg1+ 0-1

 

Shulman - Dervishi

Junior-VM, Halle 1995

1. e4, e5 2. f4, exf4 3. Sf3, g5 4. h4, g4 5. Se5, Sf6 6. d4, d6 7. Sd3, Sxe4 8. Lxf4, Lg7

Ofte ses i stedet 8. -, De7!? men hvid har så den spændende mulighed 9. Le2!? Lg7 10. Sc3!? Sammenlign stillingen med Spasski - Fischer nedenfor!

9. c3.

I det allerførste parti Spasski - Fischer, Mar del Plata, 1960, spilledes her 9. Sc3!? Sxc3 10. bxc3, men efter Fischers stærke 10. -, c5! blev hvids kompensation for bonden højst illusorisk. Først rod og tumult i de senere komplikationer gav Spasski sejren. Det er netop muligheden 10. -, c5! der efter min mening gør 8. -, Lg7 til det mest nøjagtige.

9. -, Lf5!?

Her er det mest præcise 9. -, De7! idet hvid må spille 10. De2, Lf5 11. Sd2, Sd7, og efter afbytningerne på e4 får hvid lige netop sin sædvanlige kompensation, men heller ikke mere. 10. Le2,, Lf5 er dårligt - 11. Sd2? Sxc3! Efter nogle nøjagtige træk af sort, ser det altså ikke ud til, at hvid har meget at komme efter i denne variant.

10. Sd2, De7 11. Sxe4, Dxe4+ 12. De2.

Her er - som påpeget af Shulman - 12. Kf2! en særdeles spændende mulighed. Sort kommer til at tabe mange tempi, når dronningen skal hjem i sikkerhed. Netop derfor er 9. -, Lf5 unøjagtigt. Hvid undgår dronningafbytning.

12. -, Dxe2+ 13. Lxe2, 0-0!?

Sort skulle have spillet 13. -, Sd7!

14. h5!, Te8 15. Kd2, Sd7 16. h6, Lf8 17. Lg5.

En typisk stilling, når sagerne udvikler sig til hvids gunst i denne variant. Hvid mangler stadig en bonde, men de åbne linjer og sorts svagheder på kongefløjen vejer tungere. Det er i denne variant nok altid bedst for sort at rokere langt.

17. -, Sb6 18. Sf4, Le7 19. Lxe7, Txe7 20. Sh5, Sd5 21. Tae1, Lg6.

En væsentlig pointe er 21. -, Tae8? 22. Sg7! Sort mister nu merbonden og sidder tilbage med et dårligt slutspil.

22. Lxg4, Tae8 23. Txe7, Txe7 24. Lf3, Se3 25. b3, c6 26. Sf4, Sf5 27. g4Sg3, 28. Te1, Se4+ 29. Kc1, f5 30. Lxe4, fxe4 31. Kd2, Lf7 32. c4, d5 33. cxd5, Lxd5 34. Ke3, a5 35. Th1, Lf7 36. Tc1, a4 37. bxa4, Lxa2 38. Tc5, Lb3 39. a5, Kf8 40. Tf5+ Ke8 41. Sh5, Kd8 42. Tf8+ Kc7 43. Sf6, c5 44. dxc5, Kc6 45. g5. 1-0.

Faktisk har vi i 90'erne set et ikke uvæsentligt dansk bidrag til nyudviklingen i åbningen.

 

Jens Kristiansen - Peter Heine Nielsen

DM 1995

1. e4, e5 2. f4, exf4 3. Sf3, g5 4. h4, g4 5. Se5, d6!?

En frisk og tiltalende spillemåde. Sort giver med det samme bonden tilbage for at opnå en hurtig udvikling.

6. Sxg4, Sf6 7. Sxf6+.

Alternativet er 7. Sf2. Se Short - Shirov.

7. -, Dxf6 8. Sc3, Sc6!?

Den hidtil anerkendte fortsættelse har været 8. -, Le6 som Peter Heine spillede mod mig ved DM i 93. Trækket 8. -, Sc6!? så jeg første gang, da Heine spillede det mod Hector i Brønshøj 95, men jeg er aldrig blevet klar over, om det er Heines egen opfindelse. Han har engang fortalt, at varianten med 5. -, d6 er han blevet manuduceret i af hans gamle læremester, afdøde Sigfred From. Og trækket 8. -, Sc6!? kunne sagtens være en From-idé. Selvfølgelig havde jeg kigget på det og forberedt et og andet til DM 95.

9. Sd5!?

Dette er absolut den mest direkte og underholdende fortsættelsen, men faktisk ser det ud til, at den fører til forceret remis! Hvid kan måske gå efter en vis fordel efter 9. Lb5, Le6 10. Df3, Tg8! (ikke 10. -, Lh6? 11. g4! med klar fordel til hvid.) 11. d3, Lh6 12. Df2!? fulgt af Ld2 og lang rokade.

9. -, Dg6 10. d3, Dg3+ 11. Kd2.

11. -, Le6!?

Herefter kan hvid hævde en vis fordel. Det er forståeligt, at Heine over brættet ikke kom på det absolut stærkeste, men også ret fantastiske træk 11. -, Sb4!! hvis enkle formål er at fjerne den hvide springers forsvar af det vigtigte felt e3. Jeg har analyseret længe og inderligt på stillingen med konklusionen: Remis ved evig skak! Og hvids bedste skulle være 12. Sxc7+ Kd8 13. Sxa8, De3+ 14. Kc3, Dc5+ 15. Kb3?? (Dette er alt for farligt - i stedet må hvid spille 15. Kd2, De3+ fulgt af evig skak!) 15. -, Sxc2!! 16. Dxc2, Le6+ 17. Dc4, Lxc4+ 18. dxc4, Lg7 19. Lxf4, Dd4 og sort bør vinde.

Efter 12. Sxb4, De3+ 13. Kc3, Lg7+ 14. Kb3, Db6! 15. Lxf4, a5 16. a3, c5 får sort stærkt angreb. Man kan også analysere længe på den underlige stilling efter 12. Sf6+ Ke7 13. a3, Kxf6 14. axb4, men 14. -, d5! giver vist sort fordel.

12. c3, 0-0-0 13. Kc2, Lxd5 14. exd5, Se7 15. Dh5, Dg6 16. Df3, Lh6 17. Lxf4.

En sikker fortsættelse og skal forstås i forhold til turneringsstillingen. Hvid kunne spille på gevinst med 17. Ld2! fulgt af Tael.

17. -, Lxf4 18. Dxf4, Sxd5 19. Df3, De6 20. g3, Se3+ ½-½

 

Short - Shirov

Torneo Magistral, Madrid 1997

1. e4, e5 2. f4, exf4 3. Sf3, g5 4. h4, g4 5. Se5, d6 6. Sxg4, Sf6 7. Sf2, Sc6!?

Et nyt træk i forhold til åbningsbøgernes 7. -, Tg8, som dog måske alligevel er at foretrække. Herefter kører bøgerne videre med varianten 8. d4, Lh6 9. Sc3, De7 10. Sd3, Lg4 11. Le2, Dxe2 12. Dxe2, Sc6 13. Sxf4 (og ikke 13. Lxf4?, Sxd4 14. Df2, Sxe4 15. Sxe4, Dxe4+ 16. Kd1, 0-0-0! med afgørende angreb til sort efter et kendt parti Planinc - Kortchnoi, Moskva 1975. Tabstrækket 13. Lxf4? var faktisk en anbefaling i den daværende nys udkomne Encyclopedia, hvis afsnit om kongegambit var skrevet af - Kortchnoi!) 13. -, Sxd4 14. Dd3, Lxf4 15. Lxf4, Se6 16. Le3 med nogenlunde lige spil.

Men måske kan hvid forsøge noget nyt: 8. d3!? En analyse af kongegambit-eksperten Bangiev kører videre med 8. -, Lh6 9. Sc3, De7 10. Sh3, Lg4 11. Dd2, Sh5 12. Sd5, Dxh4+ 13. Df2, Dxf2+ 14. Kxf2, Kd8 15. Lxf4, og hvid synes at stå bedst.

8. d4, Lh6 9. Le2.

Shorts idé med at placere løberen på f3 ser for langsom ud. Meget mere spændende er 9. Sc3, Tg8 10. Lb5!, hvor 10. -, Txg2 er meget farligt p.g.a. 11. Lxf4!, Lxf4 12. Df3, Txf2 13. Dxf2, Sh5 14. Tg1!, Kf8 15. Le2, Lg3 16. Txg3, Sxg3 17. Dxg3, Sxd4 18. 0-0-0!, med stærkt angreb som i Ramo - Izeta, Benasque 1990. Pureste, ægte kongegambit! Sikrere er nok 10. -, De7, hvorefter man har den originale fortsættelse 11. Kf1!? Ld7 12. Sd5! Sxd5 13. exd5, Se5 14. Lxd7+ Sxd7 15. Dh5 med spændende muligheder.

9. -, De7 10. Sc3, Ld7 11. Lf3, 0-0-0 12. a3?!

En forberedelse til Dd3 fulgt af Ld2 og lang rokade. Men nu åbner Shirov ganske logisk stillingen i centrum.

12. -, Sxe4! 13. Sd5, De8 14. 0-0?

Ifølge Shirov skulle hvid have spillet 14. Sxe4! F.eks. 14. -, f5 15. Sdf6, De7 16. Sd5, £e6 17. Lxf4, med ganske uklart spil. Men mon ikke de fleste ville foretrække sorts stilling. Med kongen i centrum, skal hvid fortsat træde meget varsomt.

14. -, f5 15. c3, Tg8 16. Te1, Df7 17. Lxf4, Lxf4 18. Sxf4, Se7 19. Sxe4, fxe4 20. Txe4, d5 21. Db3, Tdf8.

Hvid taber en kvalitet og partiet er i realiteten ovre.

22. Txe7, Dxe7 23. Sxd5, Dxh4 24. Se3, c6 25. Tf1, Dg5 26. c4, Te8 27. Sd1, Dh4 28. d5, Dd4+ 0-1.

 

Fedorov - Adams

Hold-EM, Pula 1997

1. e4, e5 2. f4, exf4 3. Sf3, g5 4. d4!? g4!?

Adams tager udfordringen op og er med til at skabe et herligt parti. Det kritiske er dog 4. -, Lg7 hvor sort efter 5. h4, h6 forhindrer opsplitningen af den stærke bondestilling på kongefløjen. Hvid spiller formentlig bedst 6. Lc4, d6 7. Dd3 med ideen og truslen hxg5, tårnafbytning og e5 fulgt af Dh7! Efter 6. -, Sc6 har hvid den spændende fortsættelse 7. d5!, Se5 8. Sxe5, Lxe5 9. hxg5, hxg5 10. Txh8, Lxh8 11. Dh5, Le5 12. d6!.

5. Lxf4!?

Bedre er sikkert 5. Se5! da den vilde variant 5. -, Dh4+ 6. g3 fxg3 7. Dxg4, g2+ 8. Dxh4, gxh1D 9. Sc3, Sc6 10. Dh5, Sd8 11. Lg5 giver hvid stærkt angreb. Og 7. -, Dxg4 8. Sxg4, d5 9. Se3, dxe4 10. hxg3, giver hvid god kompensation for bonden. Dette er faktisk en meget gammel analyse af det, som også kaldes 'Rosentreter-gambitten'.

5. -, gxf3 6. Dxf3, d6.

Bedre er måske 6. -, d5!? der godt nok giver hvid en bonde til for officeren, men som dog bremser ham lidt i mobiliseringen.

7. Sc3, Sc6.

Stillingen er opstået i en del tidligere partier, men aldrig blandt så stærke stormestre. Sort er kommet galt af sted mange gange. F.eks. 7. -, Lh6 8. Lc4, Lxf4 9. Dxf4, Df6 10. De3! Le6 11. Sd5, Lxd5 12. Lxd5, Sc6 13. Tf1, Dxd4 14. Lxc6+, 1-0 (Hresc - Klavcic, 1992)

8. Lc4, Dh4+.

Det mest oplagte og måske bedste træk 8. -, Dxd4!? kan efter 9. Lxf7+ Kxf7 10. Dh5+ Kg7 11. 0-0-0, Se6 12. Dg4+ Kf7 13. Dh5+ Ke7 14. Lg5+ Sxg5 15. Dxg5+ Kd7 16. Df5+ Ke8 17. Dh5+ føre til remis ved evig skak, hvilket selvfølgelig ikke er det samme, som at der ikke kan findes forstærkninger undervejs for både den ene eller den anden part! Den halsbrækkende variant er ret typisk for partier med disse officersofre i kongegambit.

9. Lg3!, Df6 10. Dxf6!

Også dette moment ses nu og da. Hvid bytter dronninger, men fortsætter alligevel angrebet.

10. -, Sxf6 11. 0-0.

11. -, Sxd4.

Efter 11. -, Le7 12. e5 har hvid stadig angreb. Sort foretrækker fornuftigvis at give officeren tilbage.

12. Txf6, Le6 13. Ld3!?

Efter afbytning på e6 var stillingen ved at være ret flad. Hvid spiller sejt videre på at udnytte sorts svækkede kongefløj. Med lidt hjælp fra sort lykkes det efterhånden.

13. -, Lg7 14. Tff1, Sc6 15. Sd5!? 0-0-0 16. c3, h5?!

Denne bonde bliver svag. Efter 16. -, Se5!? bør sort stå solidt nok.

17. Lh4! Tde8 18. Lc2, Lxe5 19. Tf2, Thg8 20. g3!, Tg4 21. Se3, Tg7 22. Sf5, Th7 23. a3, a6 24. Td1, b5 25. Sd4!,

Efterhånden begynder sorts svage bønder på kongefløjen at tælle.

25. -, Sa5 26. a4, c5 27. Sf3, Kc7 28. axb5, axb5 29. Ld3, Sc4 30. Ta1, Tb8 31. Ta7+ Tb7 32. Txb7+ Kxb7 33. b3, Sa5 34. Sxe5, dxe5 35. Lxb5, Sxb3 36. Lf6.

Med klar, nærmest afgørende fordel til hvid i slutspillet.

36. -, c4 37. Lxe5, h4 38. Le8, h3 39. Tf4, Th5 40. Lg7, Sc5 41. Lxf7, Th7 42. Ld4, Txf7 43. Lxc5, Kc6 44. Txf7, Lxf7 45. Ld4, Lg6 46. e5, Kd5 47. Kf2, Ke4 48. e6, Kd5 49. e7, Ke6 50. Lc5, Kd5 51. Lb4, Ke4 52. La5, Lf7 53. Lc7, Kd3 54. g4, Kxc3 55. Ke3, Kb4 56. Kd4, Kb5 57. Ke5, Kc6 58. Kf6, Le8 59. Le5. 1-0.

Trækket g7-g5 kan også forberedes med 3.- d6, der forhindrer Se5, som der dog måske ikke er nogen grund til at forhindre. 3. -, d6 kaldes de fleste steder for 'Fischer-varianten', selv om den amerikanske eks-verdensmester aldrig har spillet den. Derimod anbefalede han den i starten af 60'erne i en større artikel om kongegambit, som han havde sat sig til at undersøge efter det skrækkelige nederlag til Spasski.

 

Short - Akopian

Torneo Magistral, Madrid 1997

1. e4, e5 2. f4, exf4 3. Sf3, d6 4. d4.

Sådan spiller de fleste. Et spændende alternativ er dog 4. Lc4, h6 (ikke 4. -, g5? 5. h4!, g4 6. Sg5 med vindende angreb) 5. d3, g5 6. g3!?

4. -, g5 5. h4, g4 6. Sg1, Lh6 7. Sc3, c6 8. Sge2, Df6 9. g3, fxg3.

Det er sjældent at se fortsættelsen 9. -, f3. Efter 10. Sf4 fulgt af Le3, Dd2 og lang rokade får hvid fine angrebschancer.

10. Sxg3, Lxc1 11. Txc1.

En interessant stilling, der er set i en del nyere partier. Som i mange andre varianter i kongegambit spiller hvid med en bonde for lidt men med gode chancer i spillet mod sorts svækkede kongefløj.

11. -, Dh6.

Der er selvfølgelig forskellige alternativer. Sorts udflugter med dronningen via diagonalen c1-h6 fremtvinger som oftest afbytning, men løser ikke de grundlæggende problemerne. Ud over teksttrækket kan det også gøres med 11. -, Df4, hvorefter hvid fortsætter med 12. Sce2, De3 og nu førte 13. c4!? (13. Dd2 kan selvfølgelig også udmærket spilles) 13. -, Se7 14. Tc3, Dh6 15. Lg2, 0-0 16. 0-0 til gode angrebschancer for hvid i Fedorov - Pinter, 1997. En anden spillemåde er 11. -, Se7, hvorpå Bangiev anbefaler 12. h5!? for at fratage sort vigtige felter og sikre h-bonden. Men der kan efter min mening også fint spilles 12. Lg2!? med ideen Dd2, e5! fulgt af Sce4.

12. Ld3.

12. Lg2 er også set i flere partier.

12. -, De3+ 13. Sce2, Se7 14. Dd2, Dxd2+ 15. Kxd2, d5!?

En noget dristig åbning af spillet. På det solide 15. -, Le6 anbefaler Bangiev 16. c4!, Sa6 17. a3, Sc7 18. Tcf1 med ideen Sh5 og Thg1 og bonden på g4 falder før eller siden.

16. Tce1, Le6 17. Sf4, 0-0.

Giver bonden tilbage uden at løse sorts problemer. Materialet kunne holdes med 17. -, Kd7, selv om den slags kongeplacering jo heller ikke ser betryggende ud.

18. exd5, Sxd5 19. Sxe6, fxe6 20. Txe6, Sd7 21. Sf5, Kh8 22. Tf1, Tae8 23. Txe8, Txe8 24. c4, Sf6 25. Sg3.

Som det ofte ses i komgegambit: Hvis man kommer ud over de vilde komplikationer i midtspillet, ender det med et fordelagtigt slutspil til hvid.

25. -, c5 26. d5, Kg7 27. Sf5+ Kxh8, 28. Sd6, Tf8 29. Te1, g3 30. Lf5!

Med formentlig afgørende fordel til hvid. Løberen får en aktiv stilling, samtidig med at den holder den sorte fribonde.

30. -, Sb6 31. b3, Se8 32. Sxb7, Sg7 33. Lh3, Tf4 34. Sxc5, Txh4 35. Lg2, Th2 36. Te2, Sf5 37. Le4, Sd6 38. Lf3, Th6 39. Se6, Tf6 40. Lg2, Sd7 41. c5, Sf7 42. d6, Sfe5 43. Ld5, Tf5 44. c6, Sb6 45. Lg2, Tf2 46. Txf2, gxf2 47. Ke2. 1-0.

 

Hector - Leko

Brønshøjs GM-turnering 1995

1. e4, e5 2. f4, exf4 3. Sf3, d6 4. d4, g5 5. h4, g4 6. Sg1, f5!?

Dette er nok den mest originale nye idé fra 90'erne i en kendt variant i kongegambit. Som sædvanlig blev trækket introduceret som noget nær en genrdrivelse af hvids spillemåde. Og som sædvanlig viste det sig ved nærmere granskning blot at være endnu en ny spændende mulighed, som førte til mange forrygende partier.

7. Sc3!?

Trækfølgen er ikke uden betydning. Efter 7. Lxf4! fxe4!? har hvid den interessante fortsættelse 8. c4!? F.eks. 8. -, Sf6 9. Sc3, d5 10. cxd5, Sxd5 11. Le5, Tg8 12. Lc4, c6 13. Sge2 med fint spil til hvid, som det sås i De Butts - Clare, CompuServe Email 1994. Men sort kan selvfølgelig spille 7. -, Sf6, hvorpå en hård nyser så kunne finde på at spille 8. c4!? Sxe4 9. Sc3, Sxc3 10. bxc3, Lg7 11. Ld3, 0-0 12. Se2 med en vis kompensation for bonden.

7. -, Sf6 8. Lxf4, fxe4.

9. Dd2!?

Bangiev, der har behandlet varianten grundigt i ChessBase-magazine, mener ikke at 9. d5?! er særlig godt. Det begrundes med varianten 9. -, Lg7 10. h5, 0-0 11. h6, Lh8 12. Dd2, De8, og sort skulle stå bedst. Varianten kan dog helt sikkert forbedres. Eksempelvis med 11. Sge2 (h-bonden bør vente med at gå frem!) 11. -, De8 12. Sg3 og sort har sværere ved at udvikle dronningfløjen. Efter min mening er 9. d5!? mere lovende end Dd2.

9. -, d5 10.Le5?!

Bangiev foretrækker 10. 0-0-0 og fortsætter sin analyse med 10. -, c6 11. h5!?, h6 12. Sge2, Le6 13. g3, Ld6 14. Lg2, Lxf4 15. Sxf4, Lf7 16. Tdf1, Sbd7 17. Sd1 fulgt af Se3, og hvid har rimelig god kompensation for bonden. Med sit træk får Hector aldrig gang i noget kompenserende spil.

10. -, c6 11. Sge2, Le6 12. Sf4, Lf7 13. Sd1, Sbd7 14. Se3, Sxe5 15. dxe5, Dc7! 16. Dc3, 0-0-0 17. 0-0-0, Sh5 18. Se2, Lh6.

Hvids stilling er selvfølgelig helt til rotterne.

19. Kb1, Lxe3 20. Dxe3, Kb8 21. Dg5, Thg8 22. Df5, Lg6 23. Dg5, Tde8 24. Dxg4, Dxe5 25. Dg5, Dxg5 26. hxg5, Te5 27. g4, Sg7 28. Sf4, Se6. 0-1.