Referater af kampene i 12. runde af Superligaen 2002-2003

Den første kamp er spillet lørdag d. 12/10-2002 og de andre 5 dagen efter.

F.C. København - F.C. Midtjylland  1-1 (1-0)

I en spillemæssigt svag, men intens og livlig kamp var begge hold lige meget i boldbesiddelse. Begge mandskaber vekslede mellem lange, ind imellem flade, afleveringer fremad og kombinationsspil. Der var dog perioder med fejlafleveringer fra de to angrebsivrige hold. Igennem hele kampen pressede udeholdet de boldbesiddende københavnere højt oppe på banen. Begge hold kunne i få situationer spille sig ud af vanskeligheder. I 7. minut havde hjemmeholdet et angreb, hvor de kombinerede sig frem på højrekanten. Indlægget blev farligt, men midtjyderne reddede til hjørnespark. Ni minutter senere havde sjællænderne spil med små afleveringer i feltet. Det endte med, at Peter Møller skød over. Herefter blev løverne den dominerende part. Et par minutter efter den halve time fik en af hjemmeholdets midtbanespillere med ryggen til Peter Skov Jensens mål 40-45 meter borte afleveret fremadrettet. Dette bragte Peter Møller fri med midtjydernes målmand. Han misbrugte chancen, men var på pletten ti minutter senere. Her havde løverne hurtigt og kvikt spil på højresiden. Dette angreb afsluttede københavnernes nr. 32 succesrigt. 
Grundet københavnernes scoring tre minutter før pausen skulle ulvene frem på banen. Herved tiltvang de sig initiativet fra start af 2. halvleg. Hjemmeholdet håbede herefter på kontraspillet, men dette fungerede ikke så godt. Første gang, der skete noget i halvlegen var i 71. minut, altså midt i halvlegen. Dette angreb, som havde mange førstegangsafleveringer, blev afsluttet med en kort aflevering til Thomas Rathe, der med et fladt skud satte udligningen ind. I de sidste ti minutter ville begge hold vinde. Dette gjorde minutterne fra 82 til 87 hektiske. Først brændte det på foran Peter Skov Jensens mål, dernæst foran Rune Pedersens mål. To minutter senere blev et forsøg fra midtjyderne reddet på stregen af en af Runes medspillere. Minuttet efter kom Peter Skov Jensen i jydernes mål i aktion. Han gik ud af målet og på kanten af feltet kom han i duel med en af hjemmeholdets angribere. Angriberen vandt duellen med et hovedstød. Dette forsøg gik tæt forbi mål.

Tilskuere : næsten 12974

AaB - Silkeborg  3-4 (1-2)

I denne underholdende kamp, hvor 1. halvleg var spillemæssigt og teknisk dårlig, var Silkeborg bedst i den første tredjedel. Det var dog hjemmeholdet, der lagde offensivt ud fra start. Også udeholdet var angrebsivrige fra start. Begge mandskaber pressede boldholderen højt oppe på banen. Allerede efter 5 minutter kom kampens første mål. Dette skete efter at Allan K. Jepsen gled på den våde banes midte. Herved fik Silkeborg en kontrachance. På dette kontra scorede Kenneth Fabricius på en retur efter en redning af Jimmy Nielsen. Herefter var hjemmeholdet mere offensive og udeholdet satsede nu på kontraer. I det 24. minut havde Silkeborg indlæg fra højre. Dette indlæg fra midten af AaB´s banehalvdel headede Lars Brøgger ind. Dermed var udeholdet på 2-0. Syv minutter efter fik ålborgenserne kontra. Dette resulterede i et straffespark, som Lars Ipsen reddede til hjørnespark. Dette blev lagt tæt ind under mål, hvor Andres Oper headede hjemmeholdet på 1-2. Herefter fungerede det bedre for AaB, der samtidig satte mere tempo på. Til sidst i halvlegen fik udeholdet bedre kontrol over kampen.
Fra 7. minut i en langt bedre 2. halvleg fik AaB et pres sat ind. Minuttet efter pressets start havde de hjørnespark fra højre. Det blev lagt tæt ind under mål, hvor hjemmeholdet var tæt på ved venstre stolpe. To minutter senere skød Allan Gaarde tæt forbi mål. Et halvt minut senere havde ålborgenserne et indlæg fra højre. Dette gav hovedstødschance, men Henrik Ipsen klarede til hjørnespark. Dette blev taget fra venstre og lagt tæt ind under mål. Her lavede Christopher Poulsen selvmål. Men syv minutter senere kom Silkeborg igen foran. De havde kontra efter fejl af Allan Gaarde midt på banen. Dette udløste hjørnespark. Efter spil i feltet havnede bolden hos Iddi Alkhag, der skød fra en position lige udenfor feltet. Han scorede. Herefter pressede AaB for scoring. Seks minutter senere havde udeholdet indkast fra højre. Dette blev kastet ind i feltet, hvor Jesper Thygesen skød midtjyderne på 4-2. I 73. minut blev Allan Gaarde spillet fri mand mod mand mod Henrik Ipsen. Han lavede en god første berøring af bolden, men brændte chancen. I 79. minut fik udeholdet kontra og efter få afleveringer var Per Ottesen fri med målmand Jimmy Nielsen. Han misbrugte chancen. I de sidste ti minutter af kampen havde AaB deres muligheder for scoring. I 89. minut gav en af disse muligheder pote. I slutningen af en kontra gav et indlæg fra venstre lidt småspil foran mål. Her reducerede AaB ved Christian Christiansen.

Tilskuere : 6984

Esbjerg - Farum  0-2 (0-0)

Fra start skabte Farum chancer. Alligevel var hjemmeholdet bedst i starten af kampen. I denne fase af kampen viste de gode angrebsmæssige takter. I det første kvarter havde nordsjællænderne farlige kontraer. Fra 20. minut kom Farum bedre og bedre med i spillet. Sidst i 1. halvleg var udeholdet tæt på scoring.
2. halvleg start bød på en god periode for Farum. Først blev Nichlas Hindsberg spillet fri i det 2. minut af halvlegen. Efter at have gået solo over en halv banelængde uden modstandere omkring sig bragte han sjællænderne foran. Syv minutter senere begik en af hjemmeholdets spillere frispark lige udenfor feltet. Dette blev han vist ud for. Som ekstra straf scorede Kasper Rasmussen på det. I resten af kampen var Esbjergs forsvar stadig usikkert, men Farum fik ikke store chancer ud af det.

Tilskuere : 4459

Viborg - OB  0-0

Dette var kampen, der kunne have givet europæisk rekord i mangel af målløse kampe i de første x runder. Blandt andet målmændene hindrede rekorden. Begge hold var offensive fra start. Indenfor de første 7 minutter var begge hold tæt på. I hele første halvleg stod odenseanerne kompakt i forsvaret. Midt i halvlegen blev en af udeholdets spillere udvist, men dette kunne Viborg ikke udnytte. Til sidst i halvlegen blev endnu en spiller fra Odense-holdet udvist.
I starten af 2. halvleg var Karim Zaza redningsmand for OB. Midt i halvlegen kom en OB-spiller fri med målmanden. Han misbrugte chancen. Sidst i kampen reddede Zaza igen OB.

Tilskuere : 2594

AGF - Køge  1-3 (0-2)

Igennem hele kampen pressede hjemmeholdet, men de fik kun en stor chance, nemlig i 2. halvleg. Til gengæld var udeholdet farlige på kontra. Efter et kvarter gav en kontra Køge føringen. Efter en halv times spil fik Køge endnu en kontra. Der kom indlæg fra venstre. Dette headede Jimmy Kastrup ind til 2-0.
Tretten minutter inde i 2. halvleg havde hjemmeholdet sin store chance. Det var et langskud fra Leon Andreasen. Han reducerede til 1-2. Et kvarter før tid afsluttede Anders Clausen et Køge-kontra. Han øgede udeholdets føring.

Tilskuere : 5312

AB - Brøndby  1-1 (0-0)

I den første time var Brøndby usikre i forsvaret og det var akademikerne, der kæmpede bedst. I de første 50 minutter var der ikke forekommet reelle chancer. I 52. minut var AB i angreb. Benjaminsen scorede efter indlæg fra venstre. Fire minutter efter havde Brøndby en hurtig og godt gennemspillet kontra. Et skud fra kanten af feltet af Mattias Jonson bragte balance i målregnskabet. I den sidste halve time af kampen pressede udeholdet for sejrsmålet. Brøndby var bedst i denne periode. Flere gange fik Brøndby gode, gennemspillede angreb. Men kun i to tilfælde var de farlige. Første gang reddede AB-målmanden i nærkamp med en modstander. Anden gang, 4 minutter før tid, havde Brøndby et skud på overlæggeren.

Tilskuere : 7321