Skakspillets historie

Skakspillet opstod højst sandsynligt omkring år 400-500 i det nordøstlige Indien. Et andet bud er i følge visse forskere Kina. Inderne stillede brikkerne op på det ensfarvede bræt på samme måde som deres hær er opbygget. På bagerste række er der i hjørnerne officererne (tårne) og ved siden af disse ind mod midten først rytterne (springere) og dernæst elefanter (løbere). Mellem de to elefanter er rajahen (kongen) og hans vizir (dronningen). Foran befinder fodfolket (bønderne) sig.

Brikkernes gang var for vizirens vedkommende et felt skråt i alle retninger og for elefanternes vedkommende to felter skråt i alle retninger. Elefanterne kunne hoppe over brikker. Bortset fra rokaden og bondens dobbeltskridt og en passant-slag gik resten af brikkerne som de gør i dag. Når en bonde (fodfolk) nåede sidste række blev den forvandlet til vizir.

Måden man vandt på var ved erobring af rajahen eller ved at vinde alle hans mænd.

Spillet kom herefter til den arabiske verden og til Persien. Her kaldtes det for Shah, hvilket siden er blevet til navnet Skak. Perserne ændrede på reglerne således at man skulle annoncere skak, når kongen var truet, og at sejr forekom lige inden erobringen af kongen. Ud over matten kom muligheden pat, der i tidens løb har været skiftevis sejr og remis, også frem på banen. Pat er som mat, blot er kongen ikke truet.

I 650 overtog araberne Persien, men de lod skakspillet være uændret. Fra den arabiske og russiske verden samt fra korsfarerne og vikingerne nåede spillet til Europa i 1100-tallet. De sidste, nemlig vikingerne, bragte spillet til den nordlige del af kontinentet.
(Måske er skakspillet i stedet kommet til det europæiske kontinent cirka samtidig med at araberne overtog Persien. Dette fremgår af en artikel fra august 2002. Af denne artikel ses, at to britiske arkæologer har udgravet en skakbrik-ligninde genstand i et byzantinsk palads i Albanien. Og denne brik, lavet af hvalrostand og med et kors øverst, menes at stamme fra 600-tallet.)

I Europa fik brættet sine nuværende to farver. Endvidere fik brikkerne sine nuværende gangarter her, hvilket sandsynligvis skyldes en enkelt person. Denne ændring skete i 1475-1490.

I middelalderen, før 1475, var spillet populært i Europa og den arabiske verden. Ikke ved at folk spillede mod hinanden da dette gav meget lange partier, men fordi man fandt på at lave opgaver hvor man krævede at Hvid trækker og vinder. Men efter 1490 var man langt mere ivrig efter at spille mod hinanden. Dette bragte opgaverne mere i baggrunden.

Endvidere begyndte de første værker at se dagens lys. Man fik lyst til at forklare spillet og analysere åbninger med mere. De første to forfattere var Vincent og Lucena. Det første værk har man kun titelbladet af, mens der findes 16 eksemplarer af det andet. Begge værker er fra 1490´erne, Lucenas fra 1497. En forfatter, der er blevet henvist til mange gange efterfølgende, er araberen Philip Stamma. Han udgav i 1737 en bog indeholdende 100 øvelser i kombinations- og slutspil.

Som nævnt spillede man nu meget mere mod hinanden. Dette skete på byernes caféer. De to steder i verden, hvor de stærkeste spillere holdt til i 1700- og 1800-tallet, var Paris og London. Med tiden spillede man matcher, og ad denne vej kunne man danne sig et indtryk af, hvilken spiller, der er bedst. I 1720 opstod caféen Café de la Regence i Paris. Her udklækkedes nogle af verdens stærkeste spillere, mens andre kom og ville spille. Denne café eksisterede i cirka 200 år. Mere organiseret blev det da en engelsk skakklub så dagens lys i en café i London i 1774. I 1820 oprettedes en pendent til Café de la Regence i London. Denne hed Simpsons Divan.

I 1834 arrangerede den engelske skakklub Westminster Chess Club i Simpsons Divan matchen mellem franskmanden La Bourdonnais og englænderen McDonnell. Med en sejr på 45-27 og tretten remis blev franskmanden kåret som sin tids bedste spiller. I 1866 var det Steinitz, der blev kåret som verdens bedste spiller.

Den første turnering, baseret på matcher og vind-eller-forsvind-princippet, blev arrangeret i London i 1851. Der deltog 16 spillere, og Anderssen vandt finalematchen, mens Staunton blev treer. Elleve år efter så den første alle-mod-alle-turnering dagens lys, også i London. Igen vandt Anderssen.

Turneringen i Hastings 1895 skulle afgøre, hvem der uofficielt var verdensmester, da man ikke troede på den tids mesters (Lasker, der året før vandt over Steinitz) styrke. Vinderen blev en Pillsbury, der her fik sin første internationale turneringssejr.

FIDE, skakkens verdensforbund, opstod i Capablancas tid som verdensmester. I 1921 tilbød Lasker frivilligt at afgive titlen til denne cubaner, der flyttede til U.S.A. Dog arrangeredes der en match mellem dem i det år, som Capablanca vandt solidt. Seks år efter måtte han efter en match overgive sig til Aljechin.

Helt nøjagtigt opstod FIDE i 1924. De skulle tage sig af tildeling af titler, internationale ratingtal (mål for ens styrke, jo højere tal des bedre) med mere. Dette forbund arrangerede skakolympiader, og disse viste, hvor de stærke spillere kom fra. Før 2. Verdenskrig kom de fra U.S.A., Polen, Ungarn og Tjekkoslovakiet. Efter krigen var sovjetrusserne, indtil Sovjet i 1989 opløstes, dominerende. I dag har russerne stadig mange af de stærkeste spillere.

FIDE arrangerede det således at man via regionale interzone-turneringer og efterfølgende zone-turneringer kunne blive udfordrer til VM-titlen. Disse turneringer var som i London 1851 match-baserede knald-eller-fald-turneringer.

Af senere verdensmestre har vi fra 1972 til 1975 amerikaneren Fischer. Han tog titlen fra Spasskij, men afgav den frivilligt til Karpov. Han havde titlen til 1985, hvor Kasparov som 22-årig overtog titlen. To år tidligere var Karpov og Kasparov også oppe mod hinanden i en VM-match. Her førte Karpov 5-0 (og manglede en gevinst mere for at beholde titlen), men begyndte at vise fysiske svaghedstegn. Det gjorde, at der opstod spænding igen, idet Kasparov reducerede til 5-3. Men matchen blev afbrudt, nok grundet Karpovs fysiske problemer.

Kasparov ragede uklar med FIDE i 1993 og arrangerede fra dette tidspunkt sine egne VM-matcher. Indtil november 2000, hvor han tabte til Kramnik, var han dog betragtet som verdens stærkeste spiller. Dette til trods for, at Karpov havde titlen fra 1993 til 1999. Kort efter år 2000 blev 18-årige Ponomariov FIDE-verdensmester. Denne vandt som den yngste nogensinde titlen ved at sejre i en vind-eller-forsvind-turnering (der fra 1997, altså i Karpovs tid som FIDE-verdensmester, erstattede interzone- og zone-turneringerne) i slutningen af 2001 og starten af 2002. Finalematchen mod Ivanchuk var i starten af 2002, mens de forudgående matcher foregik året før. Denne finale i 2002 viste skakspillets nye identitet som action-mættet (kortere betænkningstid) snarere end tidligere tiders intellektuelle fordybelse. Snarrådig fight vandt over strategisk tankegang. Lidt som i 1800-tallet, hvor romantikken (flotte angrebspartier) var i højsædet.

Den ovenfor nævnte privatiserede gren, hvor Vladimir Kramnik er mesteren, så ud til at smuldre i midten af 2003. De økonomiske midler til Garri Kasparovs Einstein Group var blevet dårligere. Blandt andet derfor blev der kort tid efter i Prag (sommeren 2003) besluttet at lave to semifinaler med efterfølgende finale om at samle VM-titlerne i FIDE-regi (en genforening, der i følge Kasparov skulle bilægge hans strid med FIDE, endvidere accepterer han den kortere betænkningstid hos FIDE.). Den ene semifinale er en match i Einstein Group mellem vinderen af  'Classical Chess World Championship' i Dortmund i sommeren 2003, Peter Leko og Kramnik. Den anden semifinale (FIDE) sidst i 2003 mellem Kasparov selv og FIDE´s verdensmester Ruslan Ponomariov blev aflyst. Dette sidste skyldes, at FIDE ikke kan se, hvordan de kan gennemføre matchen efter at Ruslan Ponomariov kun under forbehold ville underskrive match-papirerne. I stedet for afventer FIDE deres knock-out VM i december 2003, hvor vinderen overtager Ruslan Ponomariovs rolle med hensyn til en eventuel kamp mod Kasparov. Når de to semifinalematcher bliver til noget, skal vinderne af dem som nævnt kæmpe om at være personen, begge verdensmester-titler skal samles hos. Der ville således kun være en verdensmester (Hos FIDE) efter en sådan samlingsmatch. Da Peter Heine Nielsen er med i FIDEs VM kan han blive denne verdensmester.

Indtil videre (21/4-2004) ved jeg intet om knock-out VM fra december 2003. Dette må være udsat et år (min egen vurdering). Til gengæld spilles matchen mellem Peter Leko og Vladimir Kramnik i oktober 2004. Og samlingsmatchen bliver måske spillet i midten af 2005!?

To dage senere kom det frem, at knock-out VM spilles i Libyen 18. juni til 13. juli 2004. 14. juni kom det frem, at de fire bedste spillere mangler. Derudover endnu flere af spillerne i den øverste del af top 100. Men Peter Heine Nielsen deltog som ventet. Turneringen blev spillet  i Tripoli. Finalen stod mellem engelske Michael Adams og Uzbekistans Rustam Kasimdzhanov og måtte via 3-3 ud i 2 omkampspartier. Her vandt Rustam med 1½-½ og blev derved FIDE´s verdensmester.

Den 25. september 2004 startede matchen mellem Vladimir Kramnik og Peter Leko. Denne match, som foregik i Brissago, Schweiz, sluttede 18. oktober 2004. Matchen sluttede 7-7, og da uafgjort var nok for at beholde titlen, er Kramnik stadig mesteren på den private side. Det uafgjorte resultat kom via en positionel gevinst i sidste parti til Kramnik. 

Matchen mellem Kasparov og Kasimdzhanov spilles i Dubai, De Arabiske Emirater, i januar 2005. Vinderen af denne skal så møde Kramnik om at blive den samlede verdensmester. Denne match er nu (19/12-2004) blevet udskudt til 2-3 måneder senere. Måske den skal spilles i Tyrkiet. Sidste nye om denne match (20/1-2005) er, at Kasparov har afbrudt forhandlingerne med FIDE grundet usikkerhed om tidspunktet for matchens afholdelse. Dette betyder at matchen aflyses.

Den 11. marts 2005 indstillede Kasparov som 41-årig sin professionelle karriere. Beslutningen skyldes ifølge ham selv det pres, han har været udsat for i de seneste år og manglende opbakning fra FIDE.

Alt i alt må det medføre, at Kasimdzhanov møder Kramnik i matchen om, at blive den samlede verdensmester.

24. april 2005 : Næste FIDE-VM spilles til efteråret, nemlig i dagene 27. september til 16. oktober 2005. De 2 finalister fra forrige FIDE-VM er med igen. Det må være en fejl, at Kasparov er nævnt blandt de andre 6 spillere.

18. maj 2005 : Som ventet er Kasparov ikke med i FIDE-VM til efteråret i argentinske San Luis. I stedet for Kasparov er den ungarske kvinde Judit Polgar med. Hun er eneste dame i feltet på 8 spillere.

I dag (22. september 2005, datoer ændret 1. oktober 2005) meddelte FIDE på deres hjemmeside, at World Chess Cup (22. november og 16. december 2005 : erstatter knockout-VM og er knockout-turneringen, der kvalificerer til 5 af de 8 kandidatmatcher (de sidste 6 deltagere til kandidatmatcherne er FIDE-verdensmesteren fra Tripoli, Rustam Kasimdzhanov og 5 spillere efter rating), der igen resulterer i fundet af 4 af deltagerne til det endelige VM (de sidste 4 er de bedste 4 fra det næste FIDE-VM, det i San Luis, se nedenfor under 14. oktober 2005), der har samme form som sidste FIDE-VM. Dette samlings-VM giver den nye verdensmester [hos FIDE] og er enden på den VM-cyklus, der gælder fra World-Cup i slutningen af 2005 og frem til 2007) spilles fra 26. november til 17. december 2005. Dette kommer til at foregå i russiske Khanty-Mansiysk og omfatter 128 spillere. Nemlig FIDE-verdensmesteren (da matchen mellem Kasimdzhanov og Kramnik ikke ser ud til at blive til noget), de fire semifinalister fra VM i Tripoli i Libyen (Veselin Topalov, Teimour Radjabov, Michael Adams og Rustam Kasimdzhanov. Bortset fra Radjabov deltog de andre tre ikke. Topalov fordi han er nuværende (22. november 2005) FIDE-verdensmester (fra San Luis) og Kasimdzhanov fordi han er FIDE-verdensmesteren før Topalov.), kvindernes verdensmester (Antoaneta Stefanova), Under 20-verdensmestrene fra 2004 (Radoslaw Wojtaszek (meldte senere afbud), Polen) og 2005 (Ildar Khairullin (meldte senere afbud), Rusland), 90 spillere kvalificeret fra de kontinentale mesterskaber, 20 ratede spillere, 7 spillere udvalgt af FIDE's præsident og tre spillere udtaget af arrangørerne.

I tolv år var der altså to VM-titler at kæmpe om, men fra sidst i 2005 igen kun en titel.

14. oktober 2005 blev det afgjort, at Veselin Topalov blev ny FIDE-verdensmester. Han er i forvejen deltager i Knockout-VM. Derfor bliver nr. 2 i FIDE-VM, Viswanathan Anand, også deltager i den snart forestående World Cup. 16. december 2005 : Anand er, ligesom Topalov, født deltager af det endelige VM da han var en af de 4 bedste i dette FIDE-VM (nr. 3 var Svidler og nr. 4 Morozevich). Derfor deltager han og Topalov ikke i World Cup.

16. december 2005 : Navnene på de ti spillere fra World Cup, der skal kæmpe i kandidatmatcherne 2007 er fundet. Det er Ukraines Ruslan Ponomariov, Armeniens Levon Aronian, franske Etienne Bacrot, russiske Alexander Grischuk, israelske Boris Gelfand, russiske Evgeny Bareev, russiske Sergei Rublevsky, belgiske Mikhail Gurevich, det norske vidunderbarn Magnus Carlsen og Gata Kamsky fra USA. 18. december 2005 : De to første spillede finalematchen i World Cup, med Aronian som vinder.

17. april 2006 : Meget tydede på, at en samlingsmatch om VM aldrig blev til noget. Men nu er der planlagt en match i Elista mellem FIDE-verdensmesteren og verdensmesteren på den private gren til start 21. september 2006 og med afslutning 13. oktober samme år. Denne match mellem Veselin Topalov og Vladimir Kramnik spilles efter den gamle betænkningstid med 2 timer til 40 træk, 1 time til de næste 20 træk og et kvarter til resten af partiet. Vinderen kommer udenom kandidatmatcherne og med i den afgørende VM-turnering i 2007 og taberen deltager i cyklussen, der følger derefter. Denne konstruktion må vel betyde, at vinderen overtager Topalovs ellers så sikre plads i VM 2007 (jævnfør 10 linjer ovenfor). Bemærk dog, at vinderen kan blive Topalov selv.

14. oktober 2006 : Samlingsmatchen i den russiske region Kalmykiens hovedstad Eliesta er afgjort efter påståede anklager om snyd undervejs. Kramnik blev anklaget af Topalov og hans stab for at få hjælp af et computerprogram. Det var derfor at de hyppige toiletbesøg af Kramnik i starten af matchen blev påtalt. Disse ting medførte, at Kramnik udeblev fra 5. matchparti, hvorfor Topalov reducerede til 2-3 uden kamp. Siden blev matchen uden yderligere problemer (end en protest fra Kramnik) spillet færdig. Den ordinære kamp sluttede 6-6, hvorfor man måtte ty til 4 omkampspartier. Denne hurtigskak-afgørelse vandt Kramnik med 2½-1½ efter at Topalov i det afgørende parti bukkede et tårn. Derved blev Kramnik den samlende verdensmester og overtager derfor Topalovs plads i VM 2007, der foregår i Mexico. Protesten fra Kramnik fik derfor ingen virkning.

15. juni 2007 : I VM 2007 deltager 8 spillere, nemlig de 4 bedste fra San Luis (14. oktober 2005, dog overtog Kramnik Topalovs plads, jvnf. 14. oktober 2006) samt Levon Aronian, Peter Leko, Alexander Grischuk og Boris Gelfand. De sidste 4 kvalificerede sig via følgende matcher spillet i maj og juni 2007:

Runde 1 : Magnus Carlsen - Levon Aronian 5-7 (afgjort efter 6 ordinære partier, 4 hurtigpartier og 2 lynpartier), Peter Leko - Mikhail Gurevich 3½-1½, Boris Gelfand - FIDE-verdensmester fra Tripoli Ruslam Kasimdzhanov 5½-3½, Ruslan Ponomariov - Sergei Rublevsky 2½-3½, Gata Kamsky - Etienne Bacrot 3½-½, Alexander Grischuk - Vladimir Malakhov 3½-1½, Judit Polgar - Evgeny Bareev 2½-3½ og Michael Adams - Alexey Shirov 3½-5½.

Runde 2 : Levon Aronian - Alexey Shirov 3½-2½, Peter Leko - Evgeny Bareev 3½-1½, Alexander Grischuk - Sergei Rublevsky 5½-3½ og Gata Kamsky - Boris Gelfand 1½-3½.

29. september 2007 : VM i Mexico blev spillet over 14 runder i sidste halvdel af denne måned, med sidste runde i dag. Undervejs i denne dobbeltrundede turnering var der to hviledage. I de seneste dage havde toeren fra VM i San Luis, Viswanathan Anand 1 points forspring stort set hele tiden, og blev da også den nye verdensmester.

29. december 2007 : Ved World Cuppen med 128 deltagere i dagene 24/11-2007 til 17/12-2007 (der er en knockout-turnering, hvor taberen af en match ryger ud af turneringen og samtidig er starten på den nye VM-cyklus) i russiske Khanty Mansiysk vandt amerikaneren Gata Kamsky finalen med 2½-1½ over Alexei Shirov. Dermed er Kamsky klar til en VM-semifinale mod Veselin Topalov. Denne spilles i løbet af 2009. I oktober måneds sidste 20 dage (2008) spilles VM-match mellem de to seneste verdensmestre, Viswanathan Anand og Vladimir Kramnik i tyske Bonn. Denne match over 12 partier med klassisk betænkningstid mellem Kramnik og Anand genopliver de tidligere tiders dage (indtil 1993), hvor VM afgøres ved, at verdensmesteren udfordres. Men modsat tidligere, hvor uafgjort var nok for den regerende verdensmester, spilles der nu omkamp (hurtigskak) hvis matchen ender 6-6.

1. november 2008 : VM-matchen mellem Anand og Kramnik blev vundet solidt af førstnævnte. Undervejs i matchen førte han med 3 overskydende points. Det endelige facit blev 6½-4½, det sidste parti blev aldrig spillet, da det ikke ville ændre på noget. Næste år skal vinderen af semifinalen Kamsky-Topalov udfordre Anand i en VM-kamp.

27. februar 2009 : Denne semifinale (eller kandidatmatch) blev vundet af Topalov med 4½-2½. 

27. december 2009 : Topalov udfordrer Anand 23. april til 12. maj 2010 i Bulgariens hovedstad Sofia.

27. december 2009 : 41 år gamle Boris Gelfand fra Israel vandt finalen i FIDE World Chess Cup 2009 i Khanty-Mansiysk over Ruslan Ponomariov fra Ukraine. De fire partier med lang betænkningstid sluttede uden vinder, hvorfor en hurtigskak-omkamp blev nødvendig. Denne endte også 2-2. Derfor blev en lynomkamp påkrævet. Denne vandt Gelfand 3-1.

27. december 2009 (sakset fra DSU´s hjemmeside) : Til Kandidatturneringen (der giver udfordreren til VM-matchens vinder) skal der findes 8 spillere efter følgende kriterier:
1. Taberen af VM-matchen 2010
2. Nr. 1 og 2. fra FIDE Grand Prix. Her har Levon Aronian allerede vundet, men der mangler endnu at blive afviklet et Grand Prix, så nr. 2 kendes ikke endnu.
3. Taberen fra kandidatmatchen i 2009, Gata Kamsky
4. Vinderen af FIDE World Chess Cup 2009, Boris Gelfand
5. De to højest ratede spillere, der ikke allerede er kvalificerede. Her er Magnus Carlsen og Vladimir Kramnik to gode bud.
6. En Wildcard-deltager med over 2700 i rating som inviteres af arrangørerne.

Det er op til den kommende turneringsarrangør at bestemme, om Kandidatturneringen skal være en Knock-Out matchturnering eller en dobbeltrundig alle-mod-alle turnering. (Slut på det saksede)

11. maj 2010 kunne det konstateres at Anand vandt VM-matchen i Sofia over Topalov med 6½-5½.

25. maj 2010: Udfordreren til den siddende verdensmester, Anand, bliver som nævnt ved juletid fundet i en kandidatturnering. De 7 af disse kandidater er fundet, nu hvor både VM-match og FIDE-grandprix er færdigspillede. Fra VM-matchen haves Topalov og fra grandprix´et haves Teimour Radjabov. De sidste fem er som nævnt i december. Magnus Carlsen og Vladimir Kramnik er altså ikke bare gode bud, men kvalificerede. Kriteriet her var gennemsnittet af juli 2009 og januar 2010 listerne.

25. maj 2011: Udfordreren til Viswanathan Anand i VM-finalen om et års tid er fundet. Det blev israelske Boris Gelfand, der vandt den netop overståede kandidatturnering, der var en cup-turnering, i russiske Kazan. I denne turnerings finale sejrede han over Alexander Grischuk med 3½-2½ efter 5 indledende remiser. De andre 6 spillere i denne kandidatturnering var Veselin Topalov, Gata Kamsky, S. Mamedyarov, Levon Aronian, Vladimir Kramnik og Teimour Radjabov. Norske Magnus Carlsen var oprindeligt kvalificeret, men trak sig. Indtil finalen blev der spillet kvartfinaler og semifinaler.

21. september 2011: Peter Heine Nielsen var med helt frem til 4. runde af World Cuppen afviklet indenfor den sidste måned i vestsibiriske Khanty-Mansiysk. Vinderen af turneringen blev russeren Peter Svidler efter finalesejr på 2½-1½ over landsmanden Alexander Grischuk. Disse to kvalificerer sig derved til kandidatturneringen i 2013 (vinderen af denne får en VM-match) sammen med ukraineren Vassily Ivanchuk, der vandt 2½-1½ over Ruslan Ponomariov, også fra Ukraine.

30. maj 2012: Anand vandt VM-matchen i Moskva, der varede fra 10. til 30. maj, over Gelfand (der vandt Kandidatfinalen i maj 2011 3½-2½ over Grischuk) efter omkamp. Den ordinære kamp sluttede 6-6 og omkampens 4 hurtigpartier blev 3 halve og en hel til inderen.

28. maj 2013: Kandidatturneringen, der blev spillet fra 15. marts til 1. april 2013 i London havde disse 8 deltagere (sort og hvid mod hinanden):
Levon Aronian (2809), Armenien
Magnus Carlsen (2872), Norge
Boris Gelfand (2740), Israel
Alexander Grischuk (2764), Rusland
Vassily Ivanchuk (2757), Ukraine
Vladimir Kramnik (2810), Rusland
Teimour Radjabov (2793), Aserbajdsjan
Peter Svidler (2747), Rusland

Aronian, Kramnik og Carlsen er kvalificeret qua deres ratingtal, Svidler, Grischuk og Ivanchuk er kvalificeret via World Cuppen, Gelfand kommer med som taber af sidste VM-match mens Radjabov har fået et Wild Card fra arrangørerne.

Turneringen blev vundet af Magnus Carlsen fra Norge med 8½ af 14. Han havde flere gevinster end Vladimir Kramnik på 2. pladsen. I november spiller den unge nordmand VM-match mod Viswanathan Anand.

11. september 2013: Eksverdensmester Vladimir Kramnik vandt finalen i World Cuppen i Tromsø med 2½ - 1½ over Dmitry Andreikin. Kramnik og Andreikins er nu kvalificeret til at spille med i Kandidatturneringen i 2014, hvor der skal findes en VM-udfordrer til vinderen af VM-matchen mellem Anand og Carlsen, der spilles i november i Indien. Kramnik var allerede kvalificeret gennem sit ratingtal, men skulle deltage i enten World Cuppen eller FIDE Grand Prix, for at måtte spille Kandidatturnering. Nu går hans plads opnået via rating til landsmanden Sergey Karjakin, der har den højeste gennemsnitlige rating efter Aronian og Kramnik (sakset fra Dansk Skak Unions hjemmeside).

22. november 2013: I Chennai, Indien, mistede hjemmebanemanden Anand sin VM-titel til norske og verdens højest ratede spiller Magnus Carlsen. I løbet af dagene 7. til 22. november vandt Carlsen med 9½-6½.

På brættet viste der sig komplicerede åbningsvarianter frem for positionelt skak, hvilket var godt for underholdningsværdien.

Her er en kronologisk liste over verdensmestrene fra 1866 :

1866-1894 : Wilhelm Steinitz
1894-1921 : Emanuel Lasker
1921-1927 : José Capablanca
1927-1935 : Alexander Aljechin
1935-1937 : Max Euwe
1937-1946 : Alexander Aljechin
1948-1957 : Michail Botvinnik
1957-1958 : Vassili Smyslov
1958-1960 : Michail Botvinnik
1960-1961 : Michail Tal
1961-1963 : Michail Botvinnik
1963-1969 : Tigran Petrosjan
1969-1972 : Boris Spasskij
1972-1975 : Robert Fischer
1975-1985 : Anatoli Karpov
1985-1993 : Garri Kasparov
1993-1999 : Anatoli Karpov
1999-2000 : Alexander Khalifman
2000-2002 : Viswanathan Anand
2002-2006 : Ruslan Ponomariov
2006-2007 : Vladimir Kramnik
2007-2013 : Viswanathan Anand
2013-         : Magnus Carlsen

Hele tiden har det været sådan, at mænd og kvinder kunne spille mod hinanden, og sådan er det endnu. Alligevel har FIDE også arrangeret VM og OL for kvinder. Kvindernes tredjesidste verdensmester er kineseren Jun Xie. Hun var ikke med i VM i 2001, hvor en anden kineser, Zhu Chen, blev mester.
I starten af juni 2004 blev det seneste VM for kvinder afviklet i Elista i Kalmykien. Bulgariens Antoaneta Stefanova besejrede russiske Ekaterina Kovalevskaya i finalen over fire partier.

27. december 2010: Den sidste kvindelige verdensmester er 16-årige GM Yifan Hou fra Kina. Hun vandt finaleomkampen 3-1 efter 2-2 i de ordinære partier over landsmanden WGM Lufei Ruan på 23 år. Denne match var finalerunden i en knockout-turnering i Tyrkiet, hvor den seneste verdensmester blev slået i 3. runde af den tabende finalist. Nedenfor ses listen over tidligere verdensmestre hos kvinderne:

26. november 2011: Yifan Hou vandt VM-matchen i Albaniens hovedstad Tirana med 5½-2½ over inderen Humpy Koneru. Oprindelig var matchen på 10 partier.

22. november 2013: Yifan Hou vandt VM-matchen i kinesiske Taizhou med 5½-1½ over ukraineren Anna Ushenina. Sidste parti spillet 22. september.

Kildemateriale : 1) Lademanns Skakleksikon ved Svend Novrup
                        2) Jens Enevoldsen : Hyg Dem med Skak
                        3) Raymond Keene : How to beat Kasparov
                        4) Skakbladet, herunder DSU´s hjemmeside
                        5) Artikel fra BBC i august 2002
                        6) Skakspalten 11. juni 2003 v/ Niels Erik Nielsen i Fyns Stiftstidende
                        7) Tekst-TV på TV2
                        8) FIDE´s hjemmeside