Sämisch-varianten i Kongeindisk

I det følgende går vi ud fra ovenstående stilling, opstået efter 1. d4, Sf6 2. c4, g6 3. Sc3, Lg7 4. e4, d6 5. f3, 0-0 6. Le3, Sbd7 7. Dd2, c5 8. d5.

Hvids plan er at spille på kongeangreb med h4, Lh6 (med ideen at bytte på g7), eventuelt g4-g5 og senere f4. Længere fremme i partiet kan Sg1 så komme til f3 og g5 og Lf1 til d3.
Sort forsvarer sig ind imellem med h5 som svar på h4. I dette tilfælde besvares et hvidt g4 med Sd7-f6 (efter at f6-springeren er hoppet til e8) for at kunne slå tilbage på h5 med springeren.

Sort spiller på dronningfløjen med a6 og b5 og senere Da5 og Se8-c7 med videre trip til b5 hvis c4-bonden er væk, ellers til a8 og derefter b6 for at true på c4. Ved afbytning på c4 (med springeren stående på b6), hvorved Sort kan spille på b-linjen og Hvids b2-bonde, kan Hvid måske slå tilbage med en springer. Hvis Hvid vælger b3 og bxc4 kan c4 blive svag. Alt dette giver Sort kongeangreb hvis Hvid rokerer langt. Hvid kan nemlig også lade sin konge blive i centrum af baglinjen.

Sort kan tit finde på at spille e7-e6 fulgt af e6xd5. I dette tilfælde slår Hvid tilbage med e-bonden. Parti 1 viser hvorfor det er dårligere at slå med c-bonden.

Med andre ord er Sämisch-varianten skarp.

Her er et parti jeg har spillet i denne variant. Hvid kom ikke i gang på kongefløjen, hvorved Sort styrede begivenhederne via spil på den anden fløj.
1) Hvid mod Lars Borbjerggaard (0-1)

Man kan også nøjes med c7-c6 for at følge op med cxd5 på et hvidt d4-d5 som i dette parti, hvor Sort laver et interessant officersoffer.

Her til sidst to eksempler, hvor Sort undlader c7-c5, men i stedet spiller e7-e5 fulgt af f7-f5.
Sort mod Henning Nielsen (½-½) og Sort mod Robert Vollertsen (1-0).