Skandinavisk uden et Hvidt Sf3

I det følgende går vi ud fra ovenstående stilling, opstået efter 1. e4, d5 2. exd5, Dxd5 3. Sc3, Da5 4. d4, c6 5. Lc4, Sf6 6. Ld2, Lf5 7. De2, e6 8. d5, exd5 9. Sxd5, Dd8 10. Sxf6+, Dxf6 11. 0-0-0.

Stillingen er sværest at spille som Sort. Hvids bedste og mest aktive fortsættelse er en plan med g2-g4 og h2-h4. Dette giver Sort problemer på kongefløjen. Spiller Sort h7-h5 mens Hvid har bonden på g4, kan Hvid spille g5, også som offer. Dette gjorde Kim Skaanning med stor fordel i Fynsmesterskabet 2002 mod Robert Vollertsen (i dette parti blev Hvids h-bonde på 2. række). Dette parti er der linket til via mit parti mod Martin Skov Jakobsen (½-½) fra samme turnering. Martin fik ikke gennemført g4, så det blev mere medgørligt for Sort.

Sort kan spille 11.- Sc6 som forekom i mine partier mod Martin Skov Jakobsen (se før) og Kim Skaaning (1-0). Det sidste parti viser, at Hvid kan ofre dronningen i træk 13 med afgørende fordel (11.- Sc6 12. g4, Lxc2 13. Kxc2!) I stedet for 12.- Lxc2 er løbertræk til g6 korrekt. Men også herefter er det som nævnt ovenfor stadig svært for Sort.

Også 11.- La3 kan forsøges. Efter 12. c3 (der spærrer for løberen, der ellers kan stå glimrende på c3) skal Sort spille 12.- Le7 og ikke 12.- Lc5 som jeg gjorde mod Morten Rud (1-0). Men stadig skal Sort passe enormt på. Både mod 12.- Lc5 og 12.- Le7 er planen hos Hvid stadig g2-g4-g5. I mange tilfælde kommer også h2-h4, gerne som forberedelse på g4-g5.

Som det fremgår er det meget svært for Sort at få modspil på dronningfløjen eller i centrum. Derfor en variant, der er god for Hvid.