Beskrivelse af aftenfalken

En lille tynd falk med lange og spidse vinger på 28-34 cm og et vingefang på 66-78 cm. Hannen er tæt på helt sodgrå. Han har rustrøde fjer under halen. Hunnen og den unge fugl har sortgrå overside med sorte striber på tværs. Undersiden hos dem er gulbrun. I flugten minder den om lærkefalken, men den har længere hale.

I Danmark ses der visse år i maj og juni (perioder med østenvind og højtryk) nogle hundrede fugle, ellers kun mellem 10 og 100 træk- og sommergæster. Den kommer hertil fra øst, hvor den yngler i kolonier.

I åbne landskaber jager den insekter, dog småfugle og gnavere i yngletiden. Dette sker i luften.

Den overvintrer i det sydlige Afrika.