Beskrivelse af den arktiske ederfugl
Kaldes også Nordatlantisk ederfugl. Ligner den almindelige ederfugl meget. En andefugl på 50-71 cm med et vingefang på 80-110 cm. Hannens pragtdragt er karakteristisk sort og hvid med det sorte i panden og på underkroppen. I denne dragt har hannens nakke grønne striber, der dog ikke altid bemærkes. I juli til september fælder ederfuglene deres fjer og denne periode er hannen mere brunlig/spættet med spredte hvide områder på kroppen. Indtil hannen i treårsalderen får pragtdragten er den meget broget i sorte, hvide og brune nuancer. Den har gule ben og gult næb. Hunnen er mørkebrun med et lysere bånd bagtil på kroppen. Dens næb er gult. Har 2 små sejl på ryggen, som ses under dens hvil, men ikke mens den søger føde og svømmer mod bølgerne.
De flyver gerne lavt over vandet i de indre farvande og i flokke af almindelige ederfugle.
I Danmark er der mellem 0 og 1 årligt. De yngler i flokke på små øer og holme i Nordatlanten. Her dækker de reden med dun, når de forlader den.
Den dykker 20 meter for at tage blåmuslinger.