Beskrivelse af bjergirisken
En overvejende brun finkefugl på 14 cm. Hannen har et rødligt område på oversiden tæt på den halvlange hale. Resten af oversiden, inklusive hovedet, er mørkt, mens undersiden er lysere, området ved de mørke ben meget lyst. Den har sorte længdestriber på undersiden. Den har et kort og gult næb samt mørke ben. Dens kald er 'djøk-djøk-djøk'.
Der er i Danmark mellem 10000 og 100000 trækkende og overvintrende fugle nordfra. Ses over hele landet, men mest i det nordlige og vestlige Jylland. Yngler i fjeldområder nordpå og ses her i landet på stubmarker, strandfælleder og langs kysterne.
Ses i flokke, der opholder sig på jorden eller i buske og lave træer. Her tager den frø fra forskellige planter.
Trækker her til landet fra Norge og nordlige Skandinavien.